Lys i vinduerne og Alsang på Frieboeshvile

Den 4. maj 1945 om aftenen blev det meddelt i de danske nyheder fra BBC i London, at de tyske tropper i Danmark havde kapituleret. Der bredte sig hurtigt en lettet og euforisk stemning overalt i Danmark. Endelig fik de fem års tysk besættelse en ende.

Her i Lyngby-Taarbæk samledes mange borgere på Lyngby Torv, hvorfra de gik i fakkeloptog med flagrende Dannebrogsflag til Sorgenfri Slot.

De forhadte mørklægningsgardiner blev flået ned, og mange satte spontant stearinlys i vinduerne for at markere afslutningen på de fem onde år, og at det nu gik mod lysere tider.

Traditionen med lys i vinduerne er blevet ført videre frem til i dag.

Lys i mørket

I Lyngby-Taarbæk fejrer vi i aften Befrielsen den 4. maj ved at tænde lys i vinduerne på rådhuset mod torvet og i vinduerne på Stadsarkivet Frieboeshvile.

Derudover inviterer Elverhøjkoret og Stadsarkivet Frieboeshvile kl. 16.30-17.30 på et stemningsfuldt Alsangsarrangement med korsang og fællessang på Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2. Se mere på stadsarkivet.ltk.dk.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Vurderingen på manuskripterne, som var indleveret af en privat samler,..

Der bliver masser af sang, rytmer og god stemning på..

Har du lyst til at gøre en forskel for et..