Markedsdag på Lindegården

Lækkert kunsthåndværk og topaktuelt upcyclet tøj, jakker til årstiden, unika smykker, tasker, punge, fornem keramik samt muntre retrofund er noget af det, der er at gå på opdagelse i, når portene slås op til kunsthåndværkermarked lørdag 6. juni fra kl. 10 – 15 på Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby.

Dygtige kunsthåndværkere fra hele landet møder frem med deres kreationer. Blandt de medvirkende er flere tekstildesignere, der forvandler ældre tekstiler til moderigtigt tøj, og talentfulde smykkedesignere, der eksperimenterer med træ, sølv, gummi, guld og ædle sten. Desuden er der keramik, strikdesign, patchwork og planteprint, kort sagt et mangfoldigt, varieret markedsudbud for den kræsne smag, der værdsætter det unikke.

Dertil bliver der i år fine, retro genbrugsting at finde på Møddingen bag gårdens søndre længe, hvor der også præsenteres insekthoteller, kurve, og andet godt kram i rigtig Bondeby-stil. Tag ungerne med, og kom og leg, der er gratis adgang.

Café og fællessang
Hvad er et marked uden musik? Fra kl. 12 – 13 indbydes publikum til Fællessang guidet af Mikkel Sonne og Martin Jantzen. Repertoiret tager udgangspunkt i Højskolesangbogen – og alle kan være med.
Ved trist vejr er der plads til markedsstemningen indenfor i SALEN på Kulturstedet Lindegaarden.

Medvirkende: Cathrine Andersen, Lise Møller, Luisa Kiffer, Mai Britt Andersen, Birthe Lange, Cornelia Cohn, Charlotte Bervild, Ditte Iversen, Dorthe Hassingboe, Elsebeth Westmark, BJ Jewels2Go, Lene Emanuel, Charlotte Gundersen, Mie Sunekær, Else Juul, Pia Walbum, m.fl.

MARKEDSDAG 6. juni kl. 10 – 15

KUNSTHÅNDVÆRK UNDER LINDETRÆET
RETRO FUND PÅ MØDDINGEN

GRATIS ADGANG    CAFÉ OG FÆLLESSANG
Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby

Arrangeret af Kulturstedet Lindegaardens Venner
Kontakt: Inge Schjødt, tel 29 64 92 21 – info@kulturstedetlindegaarden.dk

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Det er skoven til højre der skal fældes og boligerne..

Fra den 12. til 21. juni danner Lyngby Mølle rammen..

Lyngby Kunstforening oplevede fredag den 22. maj meget stor interesse..