En opfølgning på artiklen vi bragte tidligere
Som opfølgning af en artikel i forrige nummer af Lyngby-Taarbæk Avis har jeg yderligere oplysninger om en modstandsgruppe i Lyngby. Som følge af angiveri blev sabotørerne arresteret og tortureret af Ib Birkedal Hansen, som derefter blev sendt til Koncentrationslejren Dachau i slutningen af februar 1945.
Den nuværende ejer af villaen Rustenborgvej 16 har sendt mig et fotografi af villaen som den så ud før den blev ombygget
Lyngby-modstandsgruppe i Lyngby holdt til i en villa for enden af Rustenborgvej 1. Modstandsbevægelsen i København var opdelt i syv afsnit, og Gentofte hørte under Afsnit 2, som bestod af fem delinger. I Lyngby var Organiseringen af grupperne mangelfuld, og man besluttede derfor, at Lyngby og Holte skulle indgå i Afsnit 2. Det er to grupper i Lyngby og Virum, som blev angivet til Gestapo, som jeg beskriver.
En læser har været i tvivl om villaens beliggenhed. Den ligger på nordsiden for enden af Rustenborgvej. Dens baghave går ned til Mølleåen, og derfor er det nærliggende at have en kano til rådighed.
Området er væsentligt forandret gennem tiden. Først med anlæggelsen af jernbanen, dernæst udgravningen af Fæstningskanalen førte til, at Mølleåens vandløb blev flyttet nordligere, hvor det før var ud for Rustenborgvej, og endelig førte Lyngby omfartsvejen til yderligere forandringer, hvortil kom opførelsen af det nuværende Stadsbibliotek, der ligger direkte ned til Mølledammen.
Omkring 1850 Løb Mølleåen direkte fra Lyngby Sø mod øst til Nordre Mølle ved Kongevejen. Baghaverne til villaerne nord for Rustenborgvej lå direkte ud til Mølleåen.
I forbindelse med etableringen af Københavns Landbefæstning, blev Fæstningskanalen gravet i 1886-88 mellem Furesøen og Ermelunden syd for Rustenborgvej. Samtidig blev Mølleåens løb flyttet mod nord til en opgravet kanal (nr. 1). Rustenborgvej 16 er markeret med gult, og grunden blev ved omlægningen delvis afskåret fra adgangen til Mølleåen.
Mølledammen vest for Nordre Mølle. Stadsbiblioteket ligger til venstre udenfor billedet. Baghaverne til Rustenborgvejs lige numre ses i venstre side af fotoet. Mølleåens strøm løb oprindeligt fra Lyngby Sø direkte ind i mølledammen forbi baghaverne til venstre. En rest af åen er bevaret, her dækket af is i fotoet. Samtidig med anlæggelsen af Fæstningskanalen blev Mølleåen flyttet til en gravet kanal til højre udenfor billedet (nr. 1 på kortet).
Tømmerhandler Aller boede på Rustenborgvej 16, hvor dette familiefoto er blevet taget. Udateret fra 1890erne? Stadsarkivet.
Modstandsgruppen på Rustenborgvej 16
Under besættelsen holdt en modstandsgruppe til i Edith Allers villa. Modstandsmanden Poul Erik Hansen, kaldet Fensmark var logerede hos Aller, og Holger Danske sabotøren Axel A.C. Hansen, havde et våbenreparations værksted i kælderen. Der blev arbejdet med våben og sprængstoffer, og han fremstillede maskinpistoler.
Axel Hansen var egentlig militærnægter, men under besættelsen mødte han en Holger Danske sabotør, Hakon Birkelund, som blev taget. Det medvirkede til at han var med til at starte en modstandsgruppe. Han havde ikke meget kendskab til sabotage, men som maskinarbejder fokuserede han på våbenfabrikation.
Hans metode var, ved at gå ud og søge arbejde som maskinarbejder undersøgte Axel samtidig de virksomheder, der skulle ”ekspederes”. Så kunne han informere gruppen om, hvad der skulle gøres. Han var med mange gange, fordi han havde ekspertise med hensyn til hvor man skulle lægge ”knaldhætten”. For eksempel var han med på en aktion mod et autoværksted i Hillerødgade: BOPA havde om morgenen sprængt værkstedet, men maskinerne og hele produktionen stod intakt på gulvet. ”Så måtte de give det en tur til om aftenen”, fortæller han.
Efter at værkstedet var flyttet ud i villaen på Rustenborgvej, kunne de – hvis nogen var blevet taget og situationen blev farlig – lægge det hele i deres kanoer og gemme det mellem sivene i Lyngby Sø. (Interview, Frihedsmuseet).
Som forebyggelse, for at beskytte sabotørerne, der risikerede at blive anholdt og sendt i koncentrationslejr, blev der foretaget massevaccinationer af modstandsfolk på Bispebjerg Hospital og andre steder, mod tyfus, paratyfus, dysenteri og kolera.
Gruppefører for Lyngby-gruppen var Palle Ejerslyst Nielsen, som boede på Færøvej. Da gruppen blev taget, undgik han arrestation, fordi han var boede ”under jorden” hos snedkermester Gunner Wehlmann, på Nørgårdsvej, som blev underrettet om arrestationerne af Ankersen. Den 23. februar 1945 flygtede Palle til Sverige, hvor han blev tilknyttet Brigaden. Snedkermester Flemming Nielsen og Georg Jensen, var også medlemmer af gruppen, og de blev ikke anholdt. Egon Olausson blev anholdt og blev sendt til Dachau.
Fensmark havde under tortur også angivet manufakturhandler Jørgen Rasmussen, Hovedgaden 33 (R.W. Rasmussen herreekvipering). Han blev anholdt den 9. februar 1945, og sendt til Frøslevlejren. Han var ikke medlem af Lyngbygruppen på Rustenborgvej 16, men han var i besiddelse af våben, som han af og til udlånte til gruppen.
Egon Olausson, Lundtoftevej 49. Medlem af Lyngby-gruppen. Anholdt 5. februar 1945, angivet under tortur af Fensmark. Sendt til Dachau.
Angiveri af Lyngby-gruppen
Sagen begyndte med at Ankersen anlægger en bådebro og kano oplagringsplads hos Edith Aller, Rustenborgvej 16. Han havde engageret sin ven Leif Jørgensen til at udføre det nødvendige gravearbejde. Med til historien hører, at de begge var i akut pengeforlegenhed, en omstændighed som tyskerne udnyttede til at lokke stikkere til at arbejde for sig mod betaling af fyrstelige honorarer, på omkring 100 kr. pr. uge eller mere. De havde ubegrænsede mængder af penge, hentet i Nationalbanken.
Da Ankersen erfarer, at Fensmark også vil anlægge en konkurrerende kanoplads, bliver han rasende, og angiver – sammen med Leif – Fensmark til Ib Birkedal Hansen for besiddelse af revolver. Under gravearbejdet havde Leif besøgt Fensmark for at drikke kaffe, og han vidste at han havde flere pistoler, hvilket Ankersen også havde set. Leif bliver herefter optaget som medlem af Birkedal Terrorgruppen under dæknavnet ”Ringsted.”
FOTO 7
‘
Rustenborgvej 16, baghaven, med sidegrenen af Lyngby Mølledam. Ankersen får Leif Jørgensen til at udføre gravearbejde og anlæggelse af en bådebro og kano plads.
FOTO 8
Den blinde kanal ved Rustenborgvej 16’s baghave, hvor Ankersen anlægger en kanoklub. I baggrunden ses Nordre Mølle og Kongevejen
Ankersen, f. 1907 druknet 2. april 1945 på Furesøen. I januar 1945 sætter han Leif Jørgensen i forbindelse med Ib Birkedal Hansen, som ansætter Leif i terrorgruppen.
Leif Jørgensen f. 1920 tilstår sig i retssagen skyldig i angiveri af Lyngby-gruppen, idet han sammen med Ankersen har angivet Fensmark til tyskerne, som førte til anholdelse af Fensmark og Axel. De efterfølgende anholdelser vil han ikke vedkende sig. (hans foto af Birkedal gruppen er publiceret i Billedbladet).
Ankersen, f. 1907 druknet 2. april 1945 på Furesøen. I januar 1945 sætter han Leif Jørgensen i forbindelse med Ib Birkedal Hansen, som ansætter Leif i terrorgruppen.
Ankersen og Leif har utvivlsomt ikke vidst hvilke konsekvenser deres angiveri havde. De medlemmer af Lyngby- og Virum gruppen, som det lykkedes HIPO at arrestere, kommer på en rædselsfuld togrejse den 19. februar, med i alt 106 mand, fordelt på to små godsvogne med 53 mand i hver. Efter 12 dages strabadser, ankommer til Dachau den 2. marts. Undervejs får de hverken vådt eller tørt, de har kun det bare gulv at sove på, og det flyder med urin. Aage Bangs beretning og en liste over navnene på de deporterede findes i hans arkiv i Frihedsmuseet. En uge tidligere havde tyskerne deporteret 248 modstandsfolk til Dachau.
Som medlem af Birkedal gruppen deltog Leif dagligt i anholdelser og mishandlinger af illegale og konfiskering af våben, samtidig med at han foretog tyverier fra anholdte.
Den 18. april 1945 deltog Leif sammen med ”Suomi” og Aistrup fra Birkedal gruppen i en aktion mod illegal gruppe på Kvæsthusgade 5. Gruppens leder var premierløjtnant Erik Bennike, søn af oberst Helge Bennike. Det kom til skudveksling, hvor Suomi og Bennike blev dræbt. Leif tilegnede sig hans armbåndsur og tegnebog, samt ca. 1000 kr. i kontanter, der fandtes i lokalerne. Aistrup hævdede i retten at drabet var begået af ”Suomi”, der selv blev dræbt i kampen. Derimod hævdede Eriks kammerater, der var til stede ved drabet, at morderen ikke var ”Suomi”, men en mand med dæknavnet ”Ringsted”.
Ib Birkedal Hansen, henrettet på Christianshavns vold den 20. juli 1950
Efter krigen forklarede Ib Birkedal Hansen, at ”Ringsted” havde gjort et godt stykke arbejde, idet han ved sin optagelse i Birkedals gruppe havede angivet en illegal gruppe, som han var medlem af. Birkedal havde foranlediget, at gruppen blev splittet og nogle af medlemmerne anholdt.
Modstandsfolkene i Lyngby var chokerede og uforstående overfor at Leif havde været angiveren, men de var indforståede med det oplyste. Fru Aller mente, at Leif ikke direkte havde noget med angiveriet at gøre. Leif var meget skikkelig af sig, nærmest noget dårligt begavet.
Efter krigen afhørte politiet to brødre Jan og Jørn Rothberg om deres kendskab til Ankersen og Leif. De forklarede at de kendte dem fra deres færden på bådepladsen i Lyngby, som Ankersen var ejer af. De havde ikke hørt Ankersen fremkomme med udtalelser, der kunne henlede tanken på, at har begået selvmord. Ankersen var en god kammerat; de vidste ikke om han havde samarbejdet med det tyske politi, men de havde set at han fik besøg af tyskere. Brødrene oplyste, at Leif var under ret stærk indflydelse af Ankersen, og han rettede sig altid efter Ankersen. Anden påskedag,
den 2. april 1945 var brødrene ude at sejle sammen med Ankersen på Furesøen. Under sejladsen løb båden pludselig fuld af vand på grund af det hårde vejr. Brødrene svømmede i land, mens Ankersen druknede. Jeg har ikke fundet yderligere oplysninger om dødsfaldet.
“En uge tidligere havde tyskerne deporteret 248 modstandsfolk til Dachau.” se dokument nedenfor
På denne transport var Kurt Kristian Hemmingsen, Islandsvej 12 A, Ørholm
