Niels Friderichsen æresmedlem

Tidl. oldermand i Bondebylauget Niels Friderichsen, blev den 12. maj 2026 på generalforsamlingen i Historisk-topografisk selskab for Lyngby-Taarbæk udnævnt til æresmedlem af Selskabet

“På billedet ses Æresmedlem Niels Friderichsen og hans datter Pouline i midten af den nyvalgt bestyrelse i Historisk-topografisk Selskab i haven på Kulturstedet Lindegaarden.Fv: Ole Poulsen, kasserer, Dorete Dandanell, formand, bestyrelsesmedlemmerne Henrik Brade, Rolf Aagaard-Svendsen, Ida Wilhelm Hansen. Hanne Ekstrand, Uffe Thorlacius, Niels-Kristian Umelik Petersen, Palle Vestberg, Niels Christensen, og Henning Andersen. Claus Harkjær og Erik Fog-Morrisette var fraværende. Foto: Marianne Hilton. “

    Medlem af Selskabets bestyrelse, tidl. borgmester Rolf Aagaard-Svendsen sagde i sin motivationstale, bl.a. ”at Niels Friderichsen. 92 år, i over 50 har været medlem af Selskabet og ydet en utrolig indsats for at udbrede viden om Lyngby-Taarbæks historie og topografi i almindelighed og Bondebyen i særdeleshed.
    Når vi i dag kan glædes over, at Bondebyen i Kongens Lyngby er københavnsegnens bedst bevarede landsbymiljø og er et delvist fredet og attraktivt boligområde af høj historisk og arkitektonisk værd, skyldes det i særlig grad Niels Friderichens mangeårige og utrætteligeindsats”. Rolf Aagaard-Svendsen overrakte herefter Niels Friderichsen et diplom og æres-messingskilt til ophængning.  

    Niels Friderichsen 

    Motorvej gennem Bondebyen blev forhindret
    Herefter fortalte Pouline Friderichsen, at hendes fars engagement i at bevare Bondebyen begyndte, da han i slutningen af 1960’erne tilfældigt så et kort over Lyngby på borgmesterkontoret med et motorvejsprojekt, som gik midt ned igennem hans barndomshjem, Vilhelmineslyst på Høstvej 4 i Bondebyen og hvor det var planen at jævne Bondebyen. Det førte en folkelig protest, hvor Niels Friderichsen fik sat en borgerbevægelse og underskriftsindsamling i gang.
    I 1970 blev Bondebylaiget dannet med Niels Friderichsen som formand. Han fik rejst en stor folkelig debat i lokalområdet. Citat borgmester Paul Fenneberg: ”Når vi smed Niels F ud ad hoveddøren på rådhuset – så løb han igen ind ad bagdøren”. Fenneberg ville rive Bondebyen ned og bygge  Brøndby Strand- højhuse – de, der opførtes i begyndelsen af 1970´erne i Brøndby Kommune og blev revet ned i 2024-2026. bla. fordi de var uegnede til menneskeboliger.

    Bondebyen renoveret og bevaret
    Men selv om en motorvej blev afværget, var Bondebyen omkring 1970 et problem. Mange af bygningerne var gamle, utætte og nedslidte med das i gården og petroleumsopvarmning. Der var enighed om . at der måtte gøres noget, men beboerne havde ikke de penge, der skulle til for at sætte husene i stand.

    Bondebylauget fik Lyngby-Taarbæk daværende borgmester Ole Harkjær til at tage  kontakt til daværende boligminister Helge Nielsen, om at tilflyde Bondebyen midler fra den statslige saneringspulje. Arkitektskolen i København blev involveret og opmålte alle bygningerne, inden der så kom midler fra puljen til at sætte husene i stand.

    Æresskilt i messing
    .

    Lindegaarden og gadekæret
    I 1970’erne og 80’erne var Niels Friderichsen Oldermand for Bondebylauget og fik sammen med lauget gennemført de mange vigtige projekter, som betyder, at Bondebyen står så fint i dag.

    Redningen af Lindegaarden Niels Friderichsens seneste store triumf. Den selvejende fond Kulturstedet Lindegaarden blev stiftet i september 2012, og i 2013 købte den Lindegaarden, som var en temmelig misrøget firelænget gård, af Lyngby-Taarbæk Kommune for 10 kr.
    Ved en ihærdig frivillig indsats og fondspenge er Lindegaarden i dag  blevet til det levende Kulturstedet Lindegaarden.

    Og nu venter Niels Friderichsen – og alle vi andre – blot på, at det længe ventede gadekær midt i Bondebyen skal blive færdigt. Som naturligt samlingssted for unge og gamle beboere, besøgende, mv. Niels Friderichsen og Bondebylauget har i mere end 10 år været i dialog med kommunen og Lyngby-Taarbæk Forsyning om at genoprette gadekæret, der kan anvendes til vandopsamling, fordi Bondebyen ligger så højt placeret i landskabet. Gadekæret skulle efter sigende åbne her i maj 2026.

    Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    DEBAT

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Relaterede artikler

    AI genereret billede for at vise hvordan en mulig boremaskine..

    Kgs. Lyngby: Classic Car House har fået en opsigtsvækkende tilføjelse..

    Vil du og din familie være med til at spotte..