Nu bliver Lyngby Boldklub herrer i eget hus

Fredag den 21. februar overdrages nøglerne officielt til Friends of Lyngby

Næste uge bliver der skrevet klubhistorie i Lyngby Boldklub, når De Kongeblå bliver ”herrer i eget hus”. Lyngby Stadion overdrages officielt til klubbens ejere fra Friends of Lyngby, og dermed nås en ny milepæl i stadionprojektet.

Nøgleoverdragelsen fejres til hjemmekampen på fredag mod Randers FC, hvor Lyngby Boldklub inviterer hele byen til ”Housewarming” – og hvor borgmester Sofia Osmani officielt vil overdrage stadion til Friends of Lyngby og Lyngby Boldklub.

”At vi nu endelig får nøglerne til Lyngby Stadion er kæmpe stort, ikke kun for Lyngby Boldklub eller Friends, men for hele byen. Det bliver en af de dage, der kommer til at stå i historiebøgerne og derfor håber vi, at rigtig mange vil komme og fejre denne historiske milepæl sammen med os. Vi vil i hvert fald gøre vores for, at det bliver en festlig aften, hvor vi får fejret fodbolden og den nye tid, vi som klub nu går ind i” fortæller direktør Andreas Byder.

Udover nøgleceremonien byder aftenen blandt andet på en 40 meter lang kage, som Friends of Lyngby serverer for tilskuerne mellem 17 og 18. Carlsberg er med til at fejre stadionoverdragelsen med gratis øl og sodavand, og så byder den nye Sparekassen Danmark-fanzone også på et væld af aktiviteter, DJ og festlig fejring af stadion.

Programmet for Housewarming og hjemmekamp mod Randers FC

Kl.17.00-18.30

  • Stadion og Sparekassen Danmark-fanzonen åbner
  • Sparekassen Danmark-fanzonen byder på sjove aktiviteter for børn og voksne, bl.a. kraftprøve, boksemaskine, bordfodbold og andre aktiviteter for dig og vennerne.
  • DJ spiller op til housewarming
  • Friends of Lyngby serverer kage for alle tilskuere
  • Gratis drikkevarer fra 17-17.30 – vælg mellem Carlsberg pilsner (18+ år) eller de helt nye Tuborg Squash-sodavand
  • Gratis popcorn til alle børn

Kl.18.30-19.00

  • Officiel nøgleoverdragelse: Borgmester Sofia Osmani overrækker nøglerne til Friends of Lyngby og Lyngby Boldklub.
  • Fyrværkeri over stadion – samt en lille surprise til at varme stadion godt op til kamp
  • Kick-off, Lyngby – Randers FC

Kl. 21.00

  • Kampen er slut – autografer og selfiemuligheder i Sparekassen Danmark Fanzonen
  • Carl Ras After Match for partnere i Carl Ras Loungen
  • Der er åbent for alle i baren i Klubhuset på 2. sal til klokken 23.00.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Lyngby Boldklub leverede en præstation, der nærmest kaldte på nedrykning,..

April byder på en helt særlig oplevelse for krop og..

Deltag i vores nye konkurrence. Du skal blot svare på..