Teologen og kirkehistorikeren Harald Nielsen har skrevet en ny biografi om Dronningen, hvis navn er uløseligt knyttet til Lyngby.
Sorgenfris landlige omgivelser mindede Caroline Amalie om hendes barndom og ungdom i Augustenborg på Als. Her trivedes hun. Så snart foråret begyndte at pippe frem med de første forårsbebudere, flyttede hun sin residens fra Amalienborg til Sorgenfri. Og først når efteråret blev til vinter i november, flyttede hun tilbage til Amalienborg.
På en større rejse rundt i Europa i årene 1819-1822 besøgte hun sammen med sin mand også England, hvor hun stiftede bekendtskab med asyltanken. Denne tanke tog hun med sig tilbage til Danmark, hvor hun i 1829 stiftede et asyl (børnehave) for fattige børn, hvor både mor og far var nødsaget til at tage arbejde uden for hjemmet, hvilket betød, at de små børn var overladt til sig selv eller større søskendes varetægt. Det var til Dronning Caroline Amalies asyl, at B. S. Ingemann skrev sine morgen- og aftensange med melodier af komponisten Weyse.
Navnet Mildhedsmajestæten er den benævnelse, som hendes gode ven, Grundtvig, gav hende.
Da den store koleraepidemi rasede i København i 1853 oprettede hun Børnely i Lyngby for børn, hvis forældre var omkommet i epidemien. I det hele taget havde hun stor opmærksomhed på Lyngbys børn. Det skete bl.a. ved julefester, som blev afholdt i Norske Hus.
Gennem alle årene var dronning Caroline Amalie tæt knyttet til Lyngby Kirkes præster, ikke mindst Peter Rørdam, der fra 1856 til hendes død i 1881 var hendes sjælesørger.
Bogen er den første biografi, der er baseret på kildestudier i Kongehusarkivet. Den er på 288 sider, koster 350 kroner og udkommer den 20. november, der markeres med en reception i Lyngby Kirkes Sognegård.
