Ølsmagning med øl-ekspert Carsten Berthelsen

Forfatter og entertainer Carsten Berthelsen inviterer med sin humor og elegance på smagsprøver og fortæller historien bag verdens bedste klosterøl og de bedste øl til højtiderne. En unik mulighed for en inspirerende oplevelse, Carsten Berthelsen er ikke alene vidende, han forstår også at formidle sin viden på underholdende vis, fortæller Havelund Kjærgaard, der står bag. 

Hvem holder ikke af et godt glas øl? I århundreder har munke og nonner brygget fremragende øl til troende på pilgrimsfærd, hvor man bag klostrets mure kunne søge ly og blive beværtet på bedste vis.

Især de kristne højtider blev fejret med det bedste af det bedste. Denne tradition bliver videreført i Belgien på cistercienserordenens klostre og især af de berømte trappistordensbrødre.

Carsten Berthelsen har skrevet om sin lidenskab og formidlet sit store kendskab til øl i mange forskellige sammenhænge. ’50 øl du skal smage før du dør’ og ‘Ølrejsen – en rejse i øl og kultur’ er blot to af mange i hans forfatterskab om øl. Dertil kommer prisbelønnet optræden i TV, hæderspriser fra Danske Ølentusiaster, international øldommer, underviser på Hotel- og Restaurationsskolen, modtager af den belgiske kong Philippes ridderkors, den Belgiske Bryggeriforenings hædersmedalje og udråbt til Chevalier de L’ordre de la Couronne (Ridder af Kroneordenen). Det er således en ægte ølkender, som vil beværte os i muntert selskab med forskellige smagsprøver på øl.

Torsdag d. 28.maj 2026 kl.19.00-21.00

Voksne: 225 kr. incl øl og lidt mad – billetter på www.kulturstedetlindegaarden.dk

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Det er skoven til højre der skal fældes og boligerne..

Fra den 12. til 21. juni danner Lyngby Mølle rammen..

Lyngby Kunstforening oplevede fredag den 22. maj meget stor interesse..