Prisuddeling på Lyngby Rådhus

Torsdag den 19. september blev talenter, foreninger og frivillige fejret med prisuddeling på Lyngby Rådhus.

Borgmester Sofia Osmani og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Casper Strunge, uddelte de fire priser på hver 10.000 kr.

Stort tillykke til prisvinderne

Årets ungetalent – gik til Mathias Fullerton, der er en talentfuld ung bueskytte i Lyngby Bueskyttelaug. Mathias har vundet medaljer ved utallige internationale og nationale mesterskaber og er desuden en god rollemodel og med til at skabe et unikt sammenhold blandt foreningens unge bueskytter.

Årets frivillige sociale indsats – modtog Værestedet Paradiset for at skabe gode fysiske rammer og netværk for mennesker, der befinder sig i en udsat position i livet – socialt, økonomisk, fysisk eller psykisk. I Værestedet Paradiset kan brugerne opleve en tryg base og et varmt, inkluderende fællesskab, og ofte efter et stykke tid komme videre i livet.

Årets frivillige ildsjæl – blev givet til Niels-Erik Pedersen, der i en årrække har været i bestyrelsen, de fleste år som formand, for Frivilligcenter og Selvhjælp Lyngby-Taarbæk. Prisen blev givet for Niels-Eriks store indsats og engagement i forhold til udvikling af foreningen og bestyrelsesarbejdet, samt inddragelse af frivillige. Frivilligcenteret er med Niels-Eriks store indsats blevet et veldrevet center, der kan imødekomme de stigende krav fra omverdenen.

Årets forening eller fællesskab – gik til atletikklubben Trongårdens IF, der igennem de seneste fem år har igangsat en positiv udvikling baseret på et stærkt sammenhold, fællesskab, nytænkning og nye initiativer, og har dermed tiltrukket mange nye medlemmer. Ungdomsafdelingen har stor succes målt på både fællesskab, medlemsvækst og medaljer. Det nye tilbud ”TrackFit” har tiltrukket mange nye voksne medlemmer – både studerende og forældre – men også senioratletikken i klubben er blevet genstartet.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Christianskirken indbyder til nytårskoncert med kvindebandet ”Radiant Arcadia” (”Strålende Harmoni”)..

Tryghed og bonus er på stemmesedlen Hvad er vigtigt for,..

Giv de unge et trygt og sjovt alternativ Lyngby-Taarbæk Kommune..

Seneste nyheder