Boliger i det centrale Virum, Foto: Hans-Jørgen Bundgaard
Hver indbygger i Lyngby-Taarbæk Kommune skal klare sig med mindre plads i boligen sammenlignet med andre kommuner i Danmark
Ny analyse fra Boligforeningsweb viser tydeligt udviklingen af bolig størrelserne på tværs af
landets kommuner siden 2010 og frem til 2024. Kommuner som Lyngby-Taarbæk, Hvidovre
og Frederiksberg er enten stagneret eller faldende i kvadratmeter pr. indbygger, mens
boliger på ø-kommuner som Samsø, Ærø og Læsø vokser hvert eneste år.
Det er en tendens der skiller sig ud blandt danske kommuner, men antallet af kvadratmeter
pr. indbygger er i Lyngby-Taarbæk Kommune stagneret – ja, faktisk en smule faldende med
0,1 kvadratmeter pr. indbygger siden 2010. I dag har hver indbygger i Lyngby-Taarbæk
Kommune i gennemsnit 46,8 kvadratmeter i boligen.
Ifølge nye data fra Boligforeningsweb og Danmarks Statistik ligger Lyngby-Taarbæk
Kommune nu på en 85. plads i en liste over alle landets kommuner og den gennemsnitlige
kvadratmeter plads i boligen. Lyngby-Taarbæk Kommune er yderligere blandt de 11
kommuner i Danmark, der oplever et fald i kvadratmeter pr. indbygger. Lyngby-Taarbæk har
ikke set den samme vækst i boligarealet, som mange andre steder i landet. Ø-kommuner
som Samsø, Ærø og Læsø har alle op mod 75 kvadratmeter pr. indbygger i boligen og
topper altså listen over flest kvadratmeter i boligen. Forskellen mellem Lyngby-Taarbæk og
en kommune som Samsø er derfor markant.
— Det er en tendens, der gælder for kommuner i og omkring hovedstadsområdet. Jeg er
selv opvokset i Bagsværd, som ligger lige ved siden af Lyngby-Taarbæk Kommune og har
altid nydt bylivet, søerne og naturen omkring. Meget plads i boligen er så åbenbart noget
man får andre steder, siger Oliver Lindebod, der er direktør hos Boligforeningsweb.
Lyngby-Taarbæk Kommune: En attraktiv kom
Lyngby-Taarbæk Kommune: En attraktiv kommune med stærke kvaliteter
.
Selvom boligpladsen er begrænset sammenlignet med resten af landets kommuner, har
Lyngby-Taarbæk masser at byde på. Kommunen er kendt for sine fantastiske
uddannelsesmuligheder, tæt på både DTU, som er en top-rangeret skole. Desuden er
området præget af smukke naturområder som Dyrehaven og Furesøen, der gør det nemt at
finde ro og frisk luft tæt på byen. Med sin korte afstand til København kombinerer
Lyngby-Taarbæk fordelene ved storbyliv og naturskønne omgivelser – en balance, som
mange familier finder attraktiv.
Er du nysgerrig på hvilke andre kommuner der kom med på listen over mest plads i boligen?
Så se hele toplisten med alle beskrivelserne her.
En reaktion
Interessant udvikling. Mange læsere vil nok spørge hvorfor. Forklaringen er enkel.
Lyngby-Taarbæk kommune har de seneste år haft en stor tilvækst af ungdomsboliger/studieboliger, dels ved DTU, dels ved fx Basecamp og Firskovvej.
Der har i mange år været alt for få boliger til de mange studerende i byen, men det er bedre nu.
Da kommunen i øvrigt er tæt bebygget bortset fra fx Dyrehaven og de andre store naturområder, sker der ikke en tilsvarende udbygning af enfamiliehuse.
Desværre mangler kommunen fortsat boliger til især unge familier med mellemlange uddannelser, og det har gjort det svært at trække fx pædagoger til kommunen.
Disse kan ikke bo i ungdomsboligerne, og har sjældent råd til enfamiliehuse eller rækkehuse grundet det høje prisniveau.