Sol, sommer og fællessang i Den Gamle Have

Der bliver igen mulighed for at synge med under åben himmel, når Tommy Wedel inviterer til den populære fællessang i Den Gamle Have i Frederiksdal.

Mange havde ellers frygtet, at traditionen var slut. Den tidligere forpagter havde opsagt aftalen og forladt Den Gamle Have efter ni år, hvilket skabte usikkerhed om stedets fremtid og de traditionsrige arrangementer.

Nu er der dog godt nyt til områdets mange besøgende. Kommunen har indgået aftale med en ny forpagter, den lokale Virum-knægt Robert Dige Rand, som sammen med sit hold har arbejdet hårdt for at gøre stedet klar til sommerens gæster.

Der er blevet investeret i nye stole og borde, indkøbt frysere og køleskabe samt gennemført både rengøring og renovering. Det nye team glæder sig til at tage imod gæsterne og skabe et godt samarbejde omkring aktiviteterne i haven.

Sæsonens første fællessangsarrangement finder sted den 26. maj klokken 14.00. Som tidligere år bliver det med musikalsk ledsagelse af tenoren Per Jellum, der med sin flotte stemme leder fællessangen, mens pianisten Knud Rasmussen sørger for akkompagnementet.

Tommy Wedel opfordrer gæsterne til at komme i god tid, da arrangementerne ofte samler mange mennesker. Der er gratis adgang, og gæsterne er velkomne til selv at medbringe mad, så længe drikkevarerne købes på stedet.

Der er fri parkering ved Den Gamle Have, og det er også muligt at tage buslinje 191 direkte til Frederiksdal.

De øvrige fællessangarrangementer foregår:

16. juni med Pernille Bruun
14. juli med Anna Carina Sundstedt
11. august med Per jellum

Alle dage med Knud Rasmussen på klaver.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto : BPN-FOTO.DK . Mandag eftermiddag udbrød der brand i..

Baadfartens skipper måtte selv i gang med saven så Baadfarten..

𝗟𝘆𝗻𝗴𝗯𝘆 𝗕𝗼𝗹𝗱𝗸𝗹𝘂𝗯 𝗞𝘃𝗶𝗻𝗱𝗲𝗿 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲𝗿 𝗯å𝗱𝗲 𝘀𝗽𝗶𝗹𝗹𝗲𝗿𝘁𝗿𝘂𝗽𝗽𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝘁𝗿æ𝗻𝗲𝗿𝘀𝘁𝗮𝗯𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗶𝗹𝗴𝗮𝗻𝗴𝗲𝗻..