Så kom valgplakaterne op
Jeg sad på redaktionen, da samtalen med en kollega gled over i det velkendte tegn på, at en ny valgkamp er begyndt: Tidspunktet, hvor politikerne igen skal op i masterne.
Jan tog turen til Virum og Lyngby, mens jeg blev tilbage og dækkede Sorgenfri Torv.
Klokken 11.45 var der fredeligt. Ikke et eneste spor af, hvad der var i vente. Men præcis kl. 12 skete det. Som om nogen havde trykket på en usynlig kontakt – eller åbnet en æske med aktivitet og ambition – blev Grønnevej og Hummeltoftevej forvandlet. Stiger blev stillet op. Snore, strips og systematiske metoder blev taget i brug. Plakaterne skulle op – og de skulle højt op. Ifølge reglerne skal de hænge minimum 2,3 meter over jorden.
Men hurtigt blev det tydeligt, at pladsen er knap. Selvom der er mange lygtepæle, bliver de ledige master hurtigt optaget. Og det handler ikke bare om at være med – det handler om synlighed, om at hænge højt, og om at hænge rigtigt.
Hvad betyder plakaterne egentlig?
Nu følger vi igen med i valgkampen med øjne på lygtepæle og master. De næste uger vil vi dagligt se plakater med smilende, seriøse og håbefulde politikere, der gerne vil i dialog med vælgerne. Men spørgsmålet melder sig: Har valgplakater egentlig nogen effekt i 2025?
Ifølge forskningen er svaret ja.
Flere undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af valgplakater og antallet af stemmer, en kandidat får. Det gælder især ved kommunalvalg, hvor mange kandidater ikke er landskendte, og hvor synlighed derfor spiller en stor rolle.
Plakaterne fungerer som passiv eksponering – vi ser navn og ansigt gentagne gange, og det kan være med til at forme vores præferencer, selv uden vi aktivt sætter os ind i kandidatens politik.
Og selvom mange kandidater i dag er synlige på sociale medier som Facebook og Instagram, er det ikke alle vælgere, der færdes online. Derfor forbliver lygtepælene en central kanal for at nå bredt ud.
En tradition med rødder i historien
Valgplakater er ikke bare kampagnemateriale – de er også en del af vores demokratiske kulturarv. De har været brugt i over 100 år og vidner om et valg, hvor kandidater skal ud blandt borgerne og vise, at de er en del af lokalmiljøet.
Så næste gang du går en tur og ser et velkendt ansigt i toppen af en mast, kan du tænke over, hvordan synlighed, gentagelse og tradition spiller sammen i det danske demokrati.
Kilde, min avis. Danmarks Statistik, Nationalmuseet
Læ også: regler for opsætning af valgplakater
Foto: Jan Carlson og Hans-Jørgen Bundgaard
