Sorgenfri Slum

Jeg gik en af mine vanlige ture i Virum og Sorgenfri her til aften. Jeg har aldrig set så meget skrald som her i påsken – det ligger på veje og på stier og flyder overalt!

Det ligner noget nær et slumkvarter flere steder.

Et eksempel: Som jeg også har konstateret helt fast gennem de 12 år, jeg har boet her i området, er stien langs med højhusene og som grænser op mod togskinnerne, fuld af skrald – pizzabakker, plast, dåser, pommesfrit-bakker, sølvpapir og cultura-drikkedunke. Det er simpelthen bare en helt forventet  kulisse. Her går børnefamilier med deres små børn, unge som ældre, og de lader ikke til at opdage det … Skraldet bliver i hvert fald ikke samlet op – ingen handler.

Det ser sådan ud året rundt.

Hvem tillader sig at smide deres affald der? Hvem renholder det område? Dem, der smider affaldet? Nej.

Ønsker folk, der bor i højhusene, at deres baghave skal se sådan ud? Eller kan man forestille sig, at de smider skrald ud af vinduerne? Nej, vel.

Er det butikkerne på Sorgenfri Torv, der efterlader affald her – næppe – eller bruger folk stien som skraldespand på vej til stationen? Ja.

Det er den mest værdifulde natur, vi behandler som losseplads – og Sorgenfri og Virum ligner efterhånden flere steder Egyptens ørken, hvor skrald ligger hen.

Tilsvarende ses skrald langs stierne og på fodboldbanerne ved højhusene og under jernbanen tæt ved – og på Virumvej ved broen og under broen især – altid. Hvem smider det, og hvem fjerner det?  

Endnu et eksempel: Der er et menneske , der fast smider en kuriositet i området, nemlig noget bolchepapir – blåt med hvid skrift – det ligger helt fast i området ved Astilbehaven, Virumvej og Frilandsmuseet. Det er da umanerligt dovent og noget svineri. Jeg er helt vildt mærkelig, I know, at jeg ser det, men det gør jeg, for jeg ser på den vej, jeg går på.

Jeg samler det så op hver gang, jeg ser det. Gider du, der smider det, smide det i en skraldespand?  

Kom så – stop med at smide dit skrald – pas på naturen – please: Slut med skrald og slum nu!

I forbindelse med denne artikel kan vi oplyse at der i uge 16 er “landsindsamling af skrald” hvor du her kan læse om de muligheder der er i vores område for at være med. Det er Danmarks Naturfredningsforening der på landsplan står bag indsamlingen

Du kan også læse artiklen om Lyngby-Taarbvæk forsynings indsamlingsdag

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Vurderingen på manuskripterne, som var indleveret af en privat samler,..

Der bliver masser af sang, rytmer og god stemning på..

Har du lyst til at gøre en forskel for et..