Interessen for at plante nye skove er stigende over hele landet. Stadig flere kommuner samarbejder med Klimaskovfonden om at etablere klimaskove, der både skal binde CO₂, beskytte grundvandet og skabe mere natur til glæde for borgere og dyreliv.
Klimaskovfonden oplyser, at 26 kommuner nu har indgået et KLIMA+-partnerskab. Samtidig har fonden netop givet tilsagn til etableringen af 44 nye skove på i alt 388 hektar. Skovene bliver plantet med en blanding af løvtræer, nåletræer og skovbryn, mens ti procent af arealet udlægges som urørt skov. Målet er at kombinere klimaindsats med øget biodiversitet og bedre beskyttelse af drikkevandet.
Flere kommuner går forrest
Blandt kommunerne med et KLIMA+-partnerskab er blandt andre Aarhus, Roskilde, Randers, Vejle, Esbjerg, Middelfart, Lejre, Køge, Høje-Taastrup, Haderslev, Samsø, Assens, Hjørring, Sorø og Slagelse.
Kommunerne samarbejder med Klimaskovfonden om at finde egnede arealer, hvor nye skove både kan bidrage til klimamålene og samtidig skabe attraktive naturområder for borgerne.
Region Hovedstaden halter efter
I Region Hovedstaden er det fortsat kun få kommuner, der har indgået et officielt KLIMA+-partnerskab. Høje-Taastrup er blandt dem, mens hovedparten af regionens kommuner endnu ikke er en del af ordningen.
Det betyder dog ikke, at der ikke arbejdes med natur og skovrejsning. Flere kommuner gennemfører egne projekter eller deltager i andre former for naturgenopretning.
København planter skov uden for kommunegrænsen
Københavns Kommune har valgt en lidt anden model. Da der kun er begrænsede muligheder for at etablere store skovområder inden for kommunegrænsen, investerer kommunen i skovrejsning andre steder i landet gennem Klimaskovfonden.
Kommunen har indgået aftaler om skovrejsning svarende til omkring 402 hektar fordelt på 44 projekter. Det svarer til omkring 1,4 millioner nye træer, som over de kommende år forventes at optage betydelige mængder CO₂, samtidig med at de bidrager til mere natur og beskyttelse af grundvandet.
Hvad med Lyngby-Taarbæk?
Lyngby-Taarbæk Kommune har endnu ikke indgået et KLIMA+-partnerskab med Klimaskovfonden.
Kommunen råder imidlertid over flere grønne områder og landskaber, hvor naturen allerede spiller en central rolle. Områder som Hjortekær, Lundtofte, Mølleådalen, Dyrehavens nærområder og de grønne arealer omkring Frederiksdal er alle en del af kommunens karakteristiske landskab.
Samtidig har kommunen gennem de seneste år haft stor fokus på natur, biodiversitet og klima. Derfor kan spørgsmålet om nye klimaskove eller udvidelse af eksisterende skovområder blive en del af den fremtidige debat, hvis kommunen ønsker at styrke den lokale klimaindsats.
Der findes også mindre arealer rundt omkring i kommunen, hvor skovrejsning eller beplantning potentielt kunne indgå som en del af fremtidige naturprojekter. Om sådanne muligheder er realistiske, vil blandt andet afhænge af arealernes anvendelse, ejerforhold, naturbeskyttelse og kommunale prioriteringer.
Geotermi og skov på Virumgårds arealer
Debatten om arealerne ved Virumgård har den seneste tid primært handlet om etableringen af et geotermianlæg. Diskussionen har vist, hvor stor betydning kommunens grønne områder har for både borgere, natur og den grønne omstilling.
Netop derfor kan spørgsmålet om klimaskove også blive en del af den fremtidige debat. Hvis Lyngby-Taarbæk Kommune på et tidspunkt vælger at indgå et samarbejde med Klimaskovfonden, vil det være nødvendigt at undersøge, hvilke arealer der eventuelt kan anvendes – og samtidig sikre en balance mellem naturhensyn, rekreative interesser, landbrug, tekniske anlæg og byudvikling.
Klimaskove har flere formål
En klimaskov handler ikke kun om at plante træer. Formålet er også at:
- binde CO₂ fra atmosfæren
- beskytte grundvandet
- skabe levesteder for planter og dyr
- forbedre biodiversiteten
- give borgerne adgang til flere rekreative naturområder
- bidrage til kommunernes klimamål.
Med de mange nye skovprojekter rundt omkring i Danmark ser det ud til, at klimaskove bliver en stadig vigtigere del af den kommunale klimaindsats. Om Lyngby-Taarbæk på et tidspunkt følger samme vej, er endnu uvist, men udviklingen viser, at flere kommuner ser skovrejsning som en investering, der både gavner klimaet, naturen og kommende generationer.
Klimaskov på Dyrehavegårds Jorde
Sagen om skovrejsning på Dyrehavegårds Jorder har været behandlet flere gange i Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse og er en interessant historie, fordi den viser, hvor vanskeligt det kan være at forene natur, byudvikling og lovgivning.
Baggrunden
I efteråret 2023 henvendte Naturstyrelsen sig til Lyngby-Taarbæk Kommune med et tilbud om at etablere en ny statsskov på dele af Dyrehavegårds Jorder. Kommunalbestyrelsen besluttede i maj 2024 at arbejde videre med muligheden for en skov på omkring 3-5 hektar.
Skoven var tænkt placeret øst for Novonesis/LIFE-campus og skulle både bidrage til:
- CO₂-binding
- øget biodiversitet
- rekreative muligheder
- afskærmning af den nye campus
- en grøn sammenhæng i området.
Problemet blev skovbyggelinjen
Det viste sig hurtigt, at etableringen af en fredskov automatisk udløser en 300 meter skovbyggelinje.
Kommunen havde håbet, at staten kunne reducere skovbyggelinjen væsentligt omkring den nye skov, så den ikke ville begrænse fremtidige byggemuligheder på de omkringliggende arealer.
Efter dialog med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stod det imidlertid klart, at:
- skovbyggelinjen ikke kan fjernes generelt,
- den kan kun reduceres efter en konkret ansøgning,
- og den vil normalt ikke kunne reduceres til mindre end ca. 30 meter.
- Beslutningen kan desuden først træffes, når skoven faktisk er plantet.
Det skabte stor usikkerhed om den fremtidige udvikling af området.
Tre muligheder blev undersøgt
Kommunens forvaltning opstillede tre forskellige scenarier:
- Statsskov, hvor arealet sælges til Naturstyrelsen.
- Kommunal skov, eventuelt med støtte fra blandt andet Klimaskovfonden.
- Ingen egentlig skov, men i stedet mindre grupper af træer – såkaldte lunde.
Forvaltningens anbefaling
Efter den nye afklaring anbefalede forvaltningen, at kommunen ikke etablerer en egentlig skov.
I stedet anbefalede man at plante flere mindre lunde rundt på området.
Argumenterne var blandt andet:
- kommunen bevarer ejerskabet,
- området bliver langt mere fleksibelt til fremtidig udvikling,
- der udløses ingen skovbyggelinje,
- og trægrupperne kan stadig bidrage med mere natur og biodiversitet.
Klimaskovfonden kunne have bidraget
Hvis kommunen havde valgt selv at etablere en mindre skov, vurderede Skovdyrkerforeningen, at projektet kunne opnå støtte fra Klimaskovfonden på omkring 64.000 kr. pr. hektar (efter de daværende støttesatser).
Naturstyrelsen holder døren på klem
Naturstyrelsen har oplyst, at der fortsat kan være mulighed for statslig finansiering, hvis kommunen senere ønsker at gå videre med projektet. Styrelsen har dog samtidig peget på, at større sammenhængende skovområder prioriteres højere end mindre spredte projekter som Dyrehavegårds Jorder.
Hvad betyder det i dag?
Sagen er derfor i praksis endt med, at kommunen arbejder videre med en løsning, hvor området får flere mindre træbevoksninger frem for en egentlig fredskov.
Det betyder, at området fortsat kan udvikles med rekreative funktioner og eventuel fremtidig byudvikling uden de bindinger, som en fredskov og skovbyggelinjen ville medføre.
Samtidig viser sagen, at ønsket om mere skov og mere natur ikke altid er enkelt at gennemføre i en kommune som Lyngby-Taarbæk, hvor de grønne områder også indgår i langsigtede planer for byudvikling, forskning, uddannelse og erhverv.
Borgmester Sofia Osmanis svar på vores forespørgsel
Da vi spurgte borgmester Sofia Osmani omkring sagen, var hendes svar på linje med det vi havde fået gennem forvaltningen og flere andre steder
“Vi har i kommunalbestyrelsen længe haft et ønske om øget skovrejsning i kommunen. Desværre har det vist sig meget vanskeligt at rejse ny skov i en bykommune.
Reglerne omkring byggelinjer og fredskov betyder ganske enkelt, at vi – såfremt vi rejser ny skov – kommer til at begrænse muligheden for byggeri mere end hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel betyde, at en privat grundejer ikke længe kan opføre et skur, eller en tilbygning på deres private matrikel. Eller at vi ikke kan opføre en ny nødvendig daginstitution.
En forudsætning for ny skovrejsning er derfor, at reglerne i bebyggede områder gøres mere smidige, hvilket vi målrettet arbejder for. Indtil det sker, er vi imidlertid begrænset til at plante solitære træer og mindre lunde – der modsat en egentlig skov, ikke afkaster en 300 meter skovbyggelinje.”
Med andre ord arbejdes der i Lyngby-Taarbæk Kommune på sagen men om det bliver medlem af klimaskovfonden eller man fortsætter på egen hånd vil fremtiden vise.
Der er nyt i sagen om skov på Dyrehavegrds Jorde.
Det blev netop den 18. august diskuteret skov på teknikudvalgets møde. Her blev det gjort klart at det ikke blev anbefalet at lave en egentlig skov men netop en mulighed for mindre lunde.
Sagen om plantning af træer på Dyrehavegaards Jorder er aktuel på grund af nye oplysninger om landbrugspligt og afhændelsesmuligheder. I sagen fremlægges tidligere fremlagte forslag til placering af skov med et tilhørende lysåbent areal samt scenarie for placering af mindre grupper af træer (lunde). Der kan tages beslutning om rejsning af skov og plantning af mindre grupper af træer.
Det er ret omfattede så jeg vil henvise til referatet fra mødet.
Kilde: Klimaskovfonden
