Standerhejsning og Familiedag i Hjortekær Tennisklub

En dag med tennis for hele familien

På lørdag den 3. maj kl. 10.00 slår Hjortekær Tennisklub dørene op for den traditionsrige standerhejsning på anlægget på Ravnholmvej. Det bliver startskuddet til en ny tennissæson fyldt med aktivitet, fællesskab og god stemning – og ikke mindst med et særligt fokus på hele familien.

Familiedag med cheftræner Roberto

I forbindelse med standerhejsningen inviterer klubben til en hyggelig Familiedag, hvor klubbens engagerede cheftræner, Roberto 🇲🇽, står klar med sjove og lærerige tennisaktiviteter for både børn og voksne. Alle er velkomne – også dem, der ikke er medlemmer endnu, men gerne vil snuse til tennislivet i en lokal og uformel klub med hjerterum og plads til både begyndere og øvede motionister.

Tennisbaner klar til sæsonen

Mens banen står snorlige, skal der også lyde en særlig tak til Kresten-Banemand, der – trods øm lænd – har brugt utallige timer på havetraktoren for at tromle og feje klubbens i alt otte baner på Ravnholmvej og Bjælkevangen. Med så mange baner til rådighed er der rig mulighed for at finde ledige spilletider for både nye og gamle medlemmer.

Padeltennis som ekstra bonus

Et medlemskab i Hjortekær Tennisklub giver ikke kun adgang til tennisbaner – klubben har nemlig fået tildelt 16 ugentlige timer på padelbanerne i Lyngby Idrætsby på Lundtoftevej. Det betyder, at medlemmer af HTK også kan dyrke den populære sport padel helt uden ekstra omkostninger.

Vel mødt til en aktiv og sjov dag i HTK

Hjortekær Tennisklub glæder sig til at byde både nuværende og kommende medlemmer velkommen til en festlig sæsonåbning med standerhejsning, tennis for hele familien og åbent hus for alle interesserede.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Er dit barn ved at løbe tør for idéer til,..

I perioden 16. august til 14. september 2025 forvandles skoven..

Arkivfoto Selvom børn i vuggestue- og børnehavealderen endnu ikke møder..