Tre temaaftener sætter fokus på, hvordan voksne og særligt forældre til teenagere bedst hjælpe deres børn til et godt ungeliv.
Tre aftener i november kan forældre til unge i teenagealderen få viden, inspiration og gode råd til, hvordan de hjælper deres børns trivsel bedst muligt på vej.
Unge, trivsel og rusmidler i dag
Hvilke rusmidler unge kan blivekonfronteret med i dag? Hvordan støtter man som forældre bedst sin teenager i en tid, hvor rusmidler og nikotin er tilgængelig i stort omfang og mange forskellige former?
Det giver en læge sammen med ungecoach, forfatter og foredragsholder Julius Mygind fra den frivillige organisation DrugRebels deres bud på under temaet ”Unge, trivsel og rusmidler i dag”.
Temaaftenen holdes tirsdag den 3. november på Trørødskolen i Trørød, Vedbæk og den 26. november på Lyngby Handelsgymnasium og Handelsskole. Begge dage fra kl. 17-19.
En ny forståelse af unges mistrivsel
Autoriseret psykolog og ekstern lektor ved Psykologisk institut ved Aarhus Universitet Joachim Meyer giver med et nyt perspektiv på unges mistrivsel og pejlemærker for nye måder at hjælpe børn og unge med det svære i livet, uden at det nødvendigvis handler om diagnoser og sygdom.
Temaaftenen ”En ny forståelse af unges mistrivsel: Modspil til sygeliggørelsen af unges liv” holdes på Nærum gymnasium onsdag den 11. september kl. 17-19.
De tre temaaftener er arrangeret af LTU – Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole, Headspace og SSP (skole, sociale myndigheder og politi) i Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Furesø.
”I ungdomsskolen arbejder vi løbende på at udvikle flere og nye attraktive fællesskaber for og med de unge – uden rusmidler. Forældre spiller en stor rolle i at støtte de unge i at træffe de rigtige valg i forhold til alkohol, stoffer og nikotin. Derfor er vi i LTU glade for, at vi sammen med Headspace og SSP inviterer til temaaftenerne, hvor vi sammen med forældre, samarbejdspartnere og fageksperter bliver klogere på unges trivsel og hvordan vi som voksne hjælper dem med at vælge rusmidler fra,” siger Jesper Lange, afdelingsleder på LTU.
Tilmelding sker på LTU’s hjemmeside: www.ltu.dk/temaaftenforforaeldre









