Tennis nyt

Virum Sorgenfri Tennisklub har bedt os om her i avisen at bringe disse nyheder og gøre opmærksom på nogle vigtige informationer for den kommende tid.

uge 9 afholder vi vores årlige Eventuge i VST, og som altid bliver det en uge fyldt med tennis, hygge og gode oplevelser for både børn og voksne.

Du kan allerede nu tilmelde dig disse events:

Eventugen plejer at være en rigtig god uge med masser af liv i klubben, og vi håber på stor tilmelding og god stemning.

Medlemmer med kontraktbaner mellem kl. 17.30-22.30 i uge 9 kan desværre ikke benytte disse baner i perioden. De berørte har allerede fået direkte besked herom.

Never-2-Late – tilmelding er åben

Tilmeldingen til næste omgang Never-2-Late (N2L) er nu åben. Holdene begynder 16. februar og kører resten af indendørssæsonen.

Som altid har vi hold for begyndereletøvede og øvede. Du kan tilmelde dig så mange hold, du har lyst til.

Vinterferie i uge 7

Der er ingen træning i vinterferien (uge 7), medmindre du har fået anden besked direkte fra din træner.

Zennis – vi er i mål med første bane!

Vores indsamling til Zennis er stadig i fuld gang – og tusind tak til alle jer, der har doneret.

Takket være jeres støtte har vi nu samlet nok ind til at få Zennis installeret på én bane.
Zennis er bestilt, og bane 3 får installeret systemet den 18. februar og vil være klar til brug kort tid efter.

Indsamlingen fortsætter, da vi meget gerne vil have Zennis på alle tre baner. Vi har netop fået en flot støtte fra Nordea-fonden, som betyder, at vi allerede er tæt på at kunne få det på endnu en bane.

Vil du, din familie eller din virksomhed bidrage, kan du læse mere her ​
eller støtte direkte via MobilePay 84930.

Ved gennemførelsen af projektet opsætter vi en indsamlingsplade, hvor donorer kan få deres navn på, hvis de ønsker det.

Udendørsbaner & arbejdsdag

Den ekstra kolde og blæsende vinter har betydet, at der er blæst rigtig meget grus af banerne, som I måske allerede har bemærket.

Som vi har gjort tidligere år, planlægger vi derfor en arbejdsdag, hvor vi håber, at mange har lyst til at give en hånd med til de indledende forberedelser til udendørssæsonen.

Du behøver hverken være håndværker eller ekspert – der vil være opgaver for alle, og enhver hjælp gør en forskel. Vi sørger naturligvis for noget at spise og drikke på dagen.

Skærmpolitik i klubben

Vi har for nylig indført en skærmpolitik, og I har måske bemærket de nye mobil-forbudt-skilte på dørene til omklædningsrummene.

Dette er gjort for at sikre alles privatliv og skabe et trygt rum for omklædning. Det er derfor ikke tilladt at bruge mobiltelefoner eller andre optagende enheder i omklædningsrummene.

Overvågning i hallen

Vi er desværre blevet nødt til at sætte ekstra skub i etableringen af overvågning i hallen.

Vi havde håbet, at vores tidligere besked om påtænkt opsætning ville have effekt, men vi oplever fortsat – og desværre i stigende grad – problemer med huller i banerne samt udendørssko i hallen, som efterlader pletter, der ikke kan fjernes.

Vi vil derfor endnu en gang understrege, at:

  • Udendørssko i hallen ikke er tilladt
  • Hærværk på underlag eller faciliteter ikke tolereres

Der vil blive rejst erstatningskrav, hvis reglerne ikke overholdes.

Overvågningen forventes opsat inden for de næste 14 dage, så vi forhåbentlig kan få stoppet problemerne.

Tak fordi I tager jer tid til at læse med – og tak for at være en del af VST.

Pas på jer selv i det voldsomme vejr!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I uge 13 smelter fodboldverden og balletverdenen sammen, når Den..

Foto: BPN-foto Lørdag formiddag måtte Beredskab Øst, station Lyngby, rykke..

Bertram, Jeppe og Joshua fra 3m årgang 2016 med Pia..