Vær opmærksom på stavefejl

Forsøg på bedrageri i Lyngby

Mandag morgen anmeldte en 53-årig mand fra Buddingevej, at han søndag eftermiddag havde været udsat for et bedrageriforsøg.
To personer havde banket på hans dør og fortalt, at de gik rundt og indsamlede penge for Diabetes Foreningen, hvorfor de ville sælge ham nogle skrabelodder. Desuden havde de oplyst, at man kunne støtte Diabetes Foreningen ved at overføre penge til en Box på Mobile Pay.
Den 53-årige mand havde indtastet det oplyste Box nummer i Mobile Pay. Men her var teksten Diabetis og ikke Diabetes. Det gjorde manden mistænksom, og han lod derfor være med at overføre penge.

Den 53-årige beskriver den ene person, som bankede på hans dør som: 16-18 år gammel, almindelig kropsbygning med sort mellemlangt hår. Han talte dansk. Den anden person beskrives som 16-18 år gammel, cirka 175 cm. høj og med almindelig kropsbygning.
Han havde kort kommunefarvet hår, og var iført jeans.

Generelt er det vigtigt at tjekke både stavefejl i email og domæner på internettet, det er efterhånden bekendt af de fleste, men at man nu forfalsker Mobile-pay nr. så de ligner det rigtige navn er en finesse man åbenbart også skal passe på. Det gjorde den 53 årige mand i Lyngby heldigvis,

Der er ikke grænser for hvad der findes på, for at skaffe penge på ulovlig vis.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub tog imod Hvidovre IF i..

Foto: Lyngby Boldklub . Lyngby Boldklub har lavet en aftale..

Lyngby Havn står over for en opgradering, som omfatter både..