Anders Kjærulff har tidligere skrevet et par artikler omkring valgresultatet her i kommunen og sammenlignet med resultatet på landsplan.
Dette er den sidste artikel fra Anders i denne omgang omkring valget.
________________________________
Grundlaget for vores demokrati er Grundloven, men det er Valgretsloven, der regulerer, hvem der må stemme, og Folketingsvalgloven, som bestemmer, hvordan valget gennemføres.
Det antal stemmer, det kræver at få et mandat i en forsamling, er et mål for kvaliteten af demokratiet.
Ved Folketingsvalget blev der afgivet, hvad der svarer til 20.386 stemmer for hver af de 175 folketingsmedlemmer.
Til sammenligning repræsenterer hvert byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk hvad der svarer til 1.528 stemmer – og i det modsatte hjørne har vi Europa-Parlamentet, hvor de 15 danske medlemmer – ud af i alt 720 – hver repræsentere i omegnen af 170.000 afgivne danske stemmer.
Umiddelbart skulle man tro, at enhver stemme ved folketingsvalget har lige meget indflydelse, men det er ikke tilfældet.
Nedenfor kan man se “priserne” for et mandat i Folketinget.
De 14 folketingsmedlemmer, der blev valgt i vores storkreds (“Kbh. Omegns Storkreds”), havde hver en pris på 21.890 stemmer – næst dyreste i landet.
Når Københavns Storkreds betaler den dyreste pris – 23.288 stemmer pr. mandat – er det fordi, tildelingen af mandater tager hensyn til arealet af hver storkreds.
Systemet skal sikre, at tyndtbefolkede områder har en “rimelig” repræsentation. I den ånd har man også vedtaget, at Bornholm altid som minimum skal have to folketingsmedlemmer.
Den sidste kolonne i tabellen ovenfor viser det antal mandater, kredsene ville have fået, hvis man ikke tog særlige hensyn til tyndere befolkede områder.
Vores storkreds ville få ét mandat mere, mens København ville få tre mandater mere.
Befolkningstallet i storkredsene ændrer sig, dels ved til- og fraflytning, men også på grund af den generelle befolkningstilvækst i Danmark.
Derfor udregner man hvert 5. år en ny mandatfordeling – næste gang i 2030. Her vil hovedstaden sandsynligvis få flere mandater, idet området denne gang kun manglede ca. 1.000 flere stemmeberettigede eller et 10 × 10 km større areal for et ekstra mandat.
Man kunne tro, at det er svært for København at vokse 10 × 10 km i areal, men København er faktisk det område, der vokser mest – ca. 4 km² de seneste 10 år – og der er mere på vej.
De sidste fire år er befolkningen i København også vokset med 19.670 – det alene berettiger næsten til et ekstra mandat!
Arealet i Lyngby-Taarbæk har ikke ændret sig, og befolkningen er kun vokset med 350 til 58.822. Endnu værre er det, at antallet af stemmeberettigede er faldet med 211 til 39.538 siden sidste valg.
I det store regnestykke betyder det, at Lyngby – teoretisk – mister indflydelse, og at denne udvikling sandsynligvis vil fortsætte.
Disse forskydninger kan i sidste ende føre til, at man må lave et andet regnestykke, når mandaterne til valgkredsene skal fordeles.
Nedenfor er der en detaljeret gennemgang af regnestykket bag fordelingen af kreds- og tillægsmandater.
Du vil få svaret på, hvordan vores storkreds medvirkede til, at Jan E. Jørgensen og Venstre i København ikke fik nogen mandater – vores kandidat slog Jan E. med blot 316 stemmer.
God læsning om vores valgsystem!
Danmarks opdeling
Danmark er inddelt i tre landsdele: “Hovedstaden”, “Sjælland-Syddanmark” og “Midtjylland-Nordjylland”, som er underopdelt i 10 storkredse, som igen er opdelt i 92 opstillingskredse.
Lyngby-Taarbæk Kommune er sammenfaldende med opstillingskredsen “Lyngby” og er en af 8 opstillingskredse under ”Københavns Omegns Storkreds”, som igen hører under landsdelen ”Hovedstaden”.
Hvordan fordeles mandater på landsdele og storkredse?
I Danmark vælges der 175 medlemmer til Folketinget.
Heraf vælges 135 som kredsmandater og 40 som tillægsmandater.
Hvert femte år, og senest i 2025, lavede man et regnestykke, hvor man for hver landsdel udregnede en faktor:
Indbyggertal + antal stemmeberettigede + 20 × arealet (km²)
Summen af faktorer er i alt 11.039.213 for hele landet, hvor vores landsdel har en andel på 28,93%.
Allerede før valget er det derfor bestemt, at vores landsdel “Hovedstaden” skal have 28,93% af de 135 kreds- og 40 tillægsmandater – Dvs. 40 kredsmandater og 12 tillægsmandater.
De 40 kredsmandater i vores landsdel bliver fordelt til de underliggende fire storkredse, hvor man forhåndstildeler Bornholm 2 kredsmandater.
De resterende 38 kredsmandater fordeles ved brug af samme formel som ovenfor.
Vores 582.097 indbyggere i storkredsen, vores 371.085 stemmeberettigede og et areal på 342,2 km² giver os en andel på 30,06 % af landsdelens kredsmandater, dvs. 38 kredsmandater × 30,06% = 11 kredsmandater.
Så mangler vi de 12 tillægsmandater, som hører til landsdelen, men de fordeles først til de underliggende storkredse, når man kender valgresultatet.
Når valget er overstået – tildeling af kredsmandaterne til partier
Efter valget fordeles vores 11 kredsmandater til partierne afhængigt af antal stemmer.
Til det formål anvendes d’Hondts metode, hvor man opstiller nedenstående skema.
I første række, ”Delt med 1”, angives partiernes samlede antal stemmer i storkredsen.
I rækken ”Delt med 2” angiver man stemmetallene divideret med 2, og i 3. række divideres med 3 osv.
For at fordele de 11 kredsmandater finder man de 11 største tal i skemaet – markeret med grøn farve:
Under punkt ”3. Antal ekstra stemmer for ekstra mand” overfor vises det antal ekstra stemmer, der ville have udløst et ekstra kredsmandat.
F.eks. havde V fået et kredsmandat, hvis 1.049 – svarende til 6% – flere havde stemt på V.
Tilsvarende havde O fået deres 2. kredsmandat, hvis de havde fået 3.108 ekstra stemmer.
Både H og Æ skulle bruge 2-3 gange flere stemmer for at få det første kredsmandat.
Udregning af antal tillægsmandater pr. parti
Nu gør det ikke så meget, hvis ens stemmer ikke rækker til et kredsmandat, idet ”overskydende” stemmer bruges til at vinde tillægsmandater – så ingen stemmer går tabt.
Man starter med i tabellen nedenfor at tage hvert partis antal stemmer i hele landet – f.eks. fik A 779.252 stemmer, som svarer til 21,84% af alle stemmer i landet.
Det betyder at partiet er berettigede til 21,84% af de 175 pladser i folketinget, svarende til 38 mandater.
I forrige kapitel kunne vi beregne hvert partis kredsmandater, så vi ved, at A får 37 kredsmandater i hele landet.
Da A er berettigede til 38 mandater, får de et tillægsmandat – altså kolonnen ”1) minus 2)” nedenfor.
H (Borgernes parti) fik ikke et eneste kredsmandat i landet, men fordi de fik 2,1% af de 3.614.272 afgivne stemmer – og passerede spærregrænsen (2%) – var de med i spillet om tillægsmandater, hvor de vandt 4.
Havde H fået 3.643 færre stemmer var de under spærregrænsen og var ikke kommet ind.
Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele
Nu skal landsdelene konkurrere om de tillægsmandater der blev udregnet ovenfor.
Vi bruger V som eksempel, hvor vi fra ovenstående ved at de skal have 3 tillægsmandater – men hvilken landsdele skal mandatet komme fra?
For hver landsdel opgøres stemmetallene for V og stemmetallene deles med divisorerne 1-3-5-7 osv. (Sainte-Laguës metode) – i Hovedstaden fik venstre i alt 63.938 stemmer og de vandt to kredsmandater:
Da V allerede har fået tildelt 2 kredsmandater i Hovedstaden, ”neutraliseres” (”-”) de to øverst tal i kolonnen med ”Hovedstaden”, og tilsvarende sjette og syvende øverste tal i de to andre landsdele.
Venstres 3 tillægsmandater tildeles landsdelene med de tre højeste tal – markeret med grøn ovenfor.
Hvis der havde været 5.559 flere Venstre-stemmer i hovedstaden, havde Hovedstaden taget det 3. tillægsmandat i stedet for landsdelen Midt-Nordjylland.
Endnu tættere, var det, at havde der været 91 flere Venstre-stemmer i Sjælland-Sydjylland, så havde de taget det 3. tillægsmandat fra Midt-Nordjylland.
163 flere stemmer på O i Hovedstaden havde taget et tillægsmandat fra Sjælland-Syddanmark
1.246 flere stemmer på F i Midt-Nordjylland havde taget et tillægsmandat fra Hovedstaden.
I vores landsdel endte det hel med, at A ikke fik nogen tillægsmandater, M fik to og alle andre partier hver et tillægsmandat i vores landsdel.
Tildeling af landdelens 12 tillægsmandater til storkredsene
Nu ved vi hvilke partier der i vores landsdel skal have del i de 12 tillægsmandater, og nu skal de underliggende storkredsene konkurrere om hvem der skal have disse mandater.
I tabellen nedenfor vises hvordan de 12 tillægsmandater – fordeles efter ”Sainte-Laguës” metode – hvor man for hvert parti deler stemmetallene for hver storkreds med divisorerne 1, 4, 7 og 10.
Da B i forvejen har vundet 2 kredsmandater i Københavns Storkreds, neutraliserer man de to første/største tal ved at skrive ”-”.
Nu er øvelsen igen ganske simpel:
Hvis et parti skal have 2 tillægsmandater, så finder man de 2 største tal indenfor partiet i landsdelen.
Konkurrencen om det konservative tillægsmandat stod mellem os og Nordsjælland. I rækken ”Delt med 4” står ”7.720” for os og ”8.866” for Nordsjælland – vinderen blev Birgitte Bergman fra Nordsjælland, og dermed valgt på stemmer fra hele landsdelen.
Omvendt fik vi i storkredsen hjælp fra de andre, da Venstres tillægsmandat skulle fordeles.
I rækken ”Delt med 1” stod kampen mellem København (”16.975”) og vores storkreds (”17.290”).
Det betød, at 17. 290 havde stemt på Venstre i vores storkreds – kun 316 flere end i København.
Det betød, at Marie Brixtofte fra vores storkreds blev valgt frem for Jan E. Jørgensen fra København, som dermed må konstatere, at Venstre-stemmerne i København blev brugt til at vælge vores områdes kandidat.
Hvis Venstre i stedet havde fået 1.049 ekstra stemmer i vores storkreds, ville Marie Brixtofte være blevet valgt på et kredsmandat, og Jan E. Jørgensen ville have fået tillægsmandatet.
Hvor mange stemmer ligger bag hvert mandat?
Nedenfor kan man se det antal mandater hvert parti fik i Folketinget, landsdelen og i vores storkreds:
Tabellen viser også antal stemmer pr. mandat.
Målet er, at hvis et parti får 10% af landets stemmer, så skal det have ca. 10% af de 175 medlemmer i Folketinget. I alt blev der afgivet 3.567.625 gyldige stemmer, hvilket betyder, at der ideelt set skal være 20.386 stemmer pr. folketingsmedlem.
I vores storkreds er der f.eks. 30.880 stemmer bag Det Konservatives kredsmandat – så der er et overskud af stemmer, som bruges til at vinde tillægsmandater for partiet i andre områder.
Samlet set ender det med, at der bruges ca. 20–21.000 stemmer pr. mandat i Folketinget.
Undtagelserne er H, Å og M, hvor H skiller sig ud med kun 15.179 stemmer pr. mandat.
Det skyldes at man ikke kan undgå afrundinger – når 12 partier på landsplan skal deles om 40 tillægsmandater– så vi får aldrig et “millimeterdemokrati”!
Lignende artikler:
Hvem vandt løbet til folketinget i storkredsen? – Hvordan var fordelingen af de personlige stemmer.
https://virumsorgenfriavis.dk/hvem-vandt-loebet-til-folketinget-i-storkredsen
Folketingsvalget i Lyngby-kredsen – 1848 og 2026. Det første valg til en national forsamling.
https://virumsorgenfriavis.dk/folketingsvalget-i-lyngby-kredsen-1848-og-2026/
Den grønne djævel og stemmesedlen, årsager til stemmesedlers ugyldighed
https://virumsorgenfriavis.dk/den-groenne-djaevel-og-stemmesedlen/
Hvordan ville Folketinget se ud, hvis Lyngby var et land? Det politiske landskab i storkredsen, hvem er blå og hvem er røde?
https://virumsorgenfriavis.dk/folketinget-i-lyngby-land
Kilder:
Valg.dk
