Vermilion Racing præsenterede ny racerbil ved arrangement i Classic Car House

Hele holdet efter afsløringen. Foto: Jan Carlsson

.

Avisen deltog forleden ved Vermilion Racings “2026 Car Reveal”, der blev afholdt hos Classic Car House. Her præsenterede det DTU-baserede studenterteam årets nye elektriske racerbil for sponsorer, samarbejdspartnere og andre inviterede gæster.
Den nye bil er resultatet af flere måneders udviklingsarbejde siden sidste sæsons konkurrence på Silverstone-banen i England. Ved løbet i juli 2025 havde holdet en ambition om at placere sig blandt de 10 bedste, men endte med en samlet 2. plads.


Siden da har holdet arbejdet videre med at udvikle en ny model med en række tekniske forbedringer. Konkurrencen forventes samtidig at blive hårdere i år, blandt andet fordi et australsk hold vender tilbage til konkurrencen efter ikke at have deltaget i 2025.
Ifølge Vermilion Racing har erfaringerne fra sidste sæson været en vigtig del af udviklingsarbejdet. Holdet har blandt andet analyseret løsninger fra sidste års vindere og implementeret nye funktioner i årets bil.
Blandt forbedringerne nævnes:

  • Nyt elektrisk system
  • Realtidsdataopsamling og overvågning
  • Lavere vægt
  • Yderligere tekniske opgraderinger
    Vermilion Racing består af 55 DTU-studerende fra forskellige studieretninger. Projektet er fuldt studenterdrevet og udvikles blandt andet i PowerLabDK’s laboratorier.
    Arrangementet i Classic Car House havde til formål at præsentere bilen for sponsorer og samarbejdspartnere. Aftenen bød på tale ved teamleder Mathilde Lei, efterfulgt af den officielle afsløring af bilen og fælles gruppefoto.
    Holdet oplyser desuden, at antallet af sponsorer siden august 2025 er steget med over 120 procent, og at projektet nu samarbejder med 45 sponsorer.
    Ved arrangementet blev det også bemærket, at projektet har en bred sammensætning af studerende, herunder mange kvindelige deltagere på holde
Esben Metsch, (Head of Business) og Mathilde Lei (Team Principal) byder velkommen
lige før bilen bliver afsløret.
Foto Jan Carlsson

FAKTA om Vermilion Racing
Vermilion Racing er et studenterdrevet motorsports- og ingeniørprojekt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Holdet består af studerende fra forskellige uddannelsesretninger, som designer, udvikler og bygger elektriske racerbiler til internationale Formula Student-konkurrencer.
Formula Student er en international konkurrence for universitetsstuderende, hvor hold fra hele verden konkurrerer i blandt andet:

  • Design og konstruktion af racerbiler
  • Teknisk innovation
  • Kørepræstationer på bane
  • Forretnings- og projektpræsentationer
    Vermilion Racing udvikler bilerne fra bunden og arbejder blandt andet med:
  • Elektriske drivlinjer
  • Batterisystemer
  • Aerodynamik
  • Dataopsamling og software
  • Chassis og vægtoptimering
    Projektet er 100 % drevet af studerende og finansieres gennem sponsorater og samarbejder med virksomheder og forskningsmiljøer. Holdet arbejder blandt andet i DTU’s laboratorier, herunder PowerLabDK.
    Holdet har de seneste år markeret sig internationalt, blandt andet med en 2. plads ved konkurrencen på Silverstone-banen i England i 2025.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I uge 24 (9. og 10, juni) markerer Bellevue Teatret..

Bogsalg i denne weekend på Stadsbiblioteket i Lyngby I denne..

Torsdag den 12. juni kl. 20.00 inviterer Grundejerforeningen ved Kollelev..