Vi savner ord – borgere opfordres til at deltage i stille protest i København

Mange borgere også i Lyngby-Taarbæk Kommune er berørt af de seneste udtalelser fra USA’s præsident, Donald Trump, og flere har henvendt sig med ønsket om, at vi sætter fokus på den stille protest, der finder sted i København i morgen.

Danmark har gennem årtier stået side om side med USA og har deltaget i verdens brændpunkter, når vores allierede har kaldt. Netop derfor opleves det som et dybt svigt, at Danmarks indsats og ofre i kampen for demokrati, fred og frihed i dag synes ignoreret og latterliggjort af Trump-administrationen.

Der findes ingen ord, der fuldt ud beskriver den smerte, mange føler over, at danske soldaters indsats og ofre er glemt i Det Hvide Hus. Ingen ord kan forklare, hvor ondt det gør, at Kongeriget Danmarks suverænitet og grønlændernes ret til selvbestemmelse ikke respekteres. Og ingen ord kan rumme den stærke følelse af samhørighed med vores amerikanske våbenbrødre – og håbet om igen en dag at kunne stå skulder ved skulder.

Derfor lyder budskabet enkelt og stærkt: Vi savner ord.

Praktisk information og program

Den stille protest finder sted lørdag den 31. januar 2026 og begynder ved Monumentet for Danmarks Faldne i Kastellet.

  • Frem til kl. 13.00: Optakt og ankomst
  • Kl. 13.00: Tale
  • Kl. 13.03: Ét minuts stilhed
  • Kl. 13.04: March mod US Embassy Copenhagen

Ved ankomsten til ambassaden afholdes fem minutters stilhed:
Ét minut for Hæren, ét minut for Flyvevåbnet, ét minut for Søværnet, ét minut for Beredskabsstyrelsen og ét minut for Politiet. Herunder mindes også udsendte fra Specialstyrkerne, Hjemmeværnet, sundhedsvæsenet og civile.

Arrangørerne opfordrer til, at der ikke tales under stilheden. Efterfølgende er der mulighed for dialog – også med pressen.

Alle opfordres til at gøre mest muligt opmærksom på arrangementet frem til dagen og til at møde op i respekt, stilhed og fællesskab.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Af Karen Abell, grafitti vævning . På udstillingen Fibre og..

Med justitsminister Peter Hummelgaard som gæst på rådhuset debatter vi..

Vi har modtaget dette indlæg fra en af vore flittige..