Solen skinnede om kap med borgmesterkæden torsdag formiddag, da Sofia Osmani uddelte is og præmier til de klasser i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har bevæget sig uden bil flest dage i maj måned.
Torsdag formiddag 18. juni modtog de mest aktive børn fra i alt ni indskolingsklasser præmier og is i Badeparken ved Lyngby Idrætsby, da de klasser der havde bevæget sig til skole uden bil flest dage i løbet af maj måned, blev kåret.
Is til alle og en snak med borgmesteren
Udover at glæde sig over præmien på 800 kr. til klassekassen, var de aktive børn glade for en is i varmen – og for at møde borgmesteren.
Stort tillykke til alle!
Det er 21. gang, Lyngby-Taarbæk Kommune afvikler kampagnen “Bevæg dig til skole – uden bil.”





