.
I forbindelse med planerne om geotermiboring ved Virumgaard er der opstået debat om det område, der er udpeget til de mulige boringer. Flere borgere har stillet spørgsmål ved, hvorfor området i kommunale sammenhænge omtales som en “grønning”, når når lokale borgere opfatter det som en skov.
For at belyse spørgsmålet har Lyngby-Taarbæk Avis undersøgt, hvordan begreberne grønning og skov normalt defineres.
Hvad er en grønning?
En grønning beskrives typisk som et åbent grønt areal, ofte dækket af græs og eventuelt med enkelte træer eller buske. Grønninger findes ofte i byområder, landsbyer eller boligkvarterer og anvendes blandt andet til ophold, leg og rekreative aktiviteter.
Kendetegn ved en grønning:
- Overvejende åbent areal
- Græs er den dominerende bevoksning
- Få eller spredte træer og buske
- Anvendes ofte til rekreative formål
Hvad er en skov?
En skov er derimod et område, hvor træer er den dominerende vegetation. Træerne står typisk så tæt, at de danner et egentligt skovmiljø med skovbund, dyreliv og et særligt økosystem.
Kendetegn ved en skov:
- Domineret af træer
- Tættere bevoksning end en grønning
- Skovbund med planter, svampe og dyreliv
- Kan anvendes til naturbeskyttelse, friluftsliv eller skovdrift
Kort fortalt kan forskellen beskrives således:
- Grønning = åbent grønt areal med græs og få træer
- Skov = område domineret af mange træer og et egentligt skovmiljø
Kilde: Wikepedia, Lex m.fl.
Del af den lokale debat
Netop denne forskel er blevet en del af den lokale debat om geotermiprojektet ved Virumgård. Borgerne der bor og færdes i området mener, at området er en skov, og er for mere end 40 år siden plantet som skov, mens betegnelsen grønning anvendes i kommunens materiale. (Er nu tilpasset på Innargis hjemmeside hvor det også bliver betegnet som skov)
Der er blandt nogle borgere blevet fremsat forskellige forklaringer på forskellen i ordvalget. Nogle peger på, at området på kortmateriale kan fremstå som et grønt areal og derfor omtales som en grønning selv om et ikke er anført som grønning på kortet. Dette navn vil typisk blive benyttet af dem der ikke kender området.
Andre mener, at betegnelsen grønningen bliver brugt for at påvirke opfattelsen af projektets indgreb i området.
Uanset betegnelsen er området i dag et populært rekreativt område for mange lokale. Her findes legeplads, stier og muligheder for leg og ophold blandt træerne, og området benyttes af både institutioner, skoler og familier.
For at politikere og forvaltning vil jeg foreslå de laver en lille skovtur til skoven, for at se hvad det hele drejer sig om, og tag gerne børnene med, så kan de lege på legepladsen midt i skoven eller bygge huler i skoven op af træerne.
Det er nemt at finde, er man i bil, så parker på Virumgårdsvej lige ved siden af de tre børnehaver der ligger klods op af skoven.
Debatten om geotermiprojektet handler derfor ikke kun om energi og klima, men også om, hvordan områdets natur og karakter beskrives og opfattes af dem, der bruger det til daglig.
2 reaktioner
Det er korrekt, at vi der bor her opfatter området som en skov. Det er ikke fremgår af billedet er nogle af de store egetræer (mindst 50 år) og nåletræet der vokser i den nordlige del af skoven. Der er ikke bare tale om frugttræer som nogle har nævnt. Tak for indlægget!
Jeg synes, det vil være en rigtig god ide og særdeles passende, at politikere og forvaltning tager en lille skovtur til skoven, så de ved selvsyn kan se, hvad det hele drejer sig om. Det har været provokerende, at man fra forvaltningens side, konsekvent har nedvurderet vores skov, og omtalt den som en grønning endda som et krat, når den er en bynær fredskov.
“En bynær fredskov er et beskyttet skovområde tæt på bymæssig bebyggelse. Fredskovspligten betyder, at arealet altid skal være dækket af skov, mens “bynær” sikrer nem adgang til natur og friluftsliv for lokalbefolkningen.”