m/ David Munk Nielsen
Lyngbys bedste flygel får vinger, når en af Danmarks førende unge pianister kommer forbi og giver koncert mandag d. 19 oktober kl. 19:30 i Lyngby-Taarbæk musikforening.
David Munk-Nielsen har etableret sig som en af Nordens førende unge koncertpianister gennem talrige optrædener og topplaceringer i internationale konkurrencer.
Han begyndte at spille som 5-årig hos Anne Øland og studerer i øjeblikket i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos professor Marianna Shirinyan efter mange års studier ved Sibelius Akademiet i Helsinki.
Hans debut album med solo værker af Schumann og Sibelius udkom i juni dette år på OUR Recordings og har høstet top anmeldelser hos bl.a BBC Music Magazine, Gramophone, Klassik Heute og blev for nylig valgt som ugens album i DR P2.
Værker af:
J.S. Bach: Fransk suite nr. 5 i G-dur, BWV 816
J. Sibelius: Udvalgte klaverstykker
F. Liszt: Vallée d’Obermann fra Années de
pèlerinage, bind I
J. Adams: China Gates
R. Schumann: Fantasi i C-dur, op. 17
Medvirkende:
David Munk Nielsen: Klaver







