Baadfartens fremtid på spil: Kommunens beslutning møder modstand

Foto: Jan Carlsson

.

Arbejdsgruppe arbejder på at sikre baadfartens fremtid på Furesøen

Lige inden sommerferien blev der afholdt et velbesøgt møde på Sinatur Hotel i Frederiksdal om baadfartens fremtid. Formålet med mødet var at belyse mulighederne for, at rutesejladsen på Furesøen også kan fortsætte de kommende år. På mødet var der bred opbakning til at etablere Baadfartens Venner som en egentlig forening.

Midlertidig arbejdsgruppe nedsat

Som opfølgning blev der dannet en midlertidig arbejdsgruppe, der i sidste uge afholdt sit første møde. Gruppen arbejder frem mod en stiftende generalforsamling inden længe. Selvom de endelige vedtægter endnu ikke er færdige, er formålet klart:
At bevare rutefarten på Furesø og Vejlesø og dermed redde turbådene Hjortholm og Furesøen fra ophugning.

Baggrunden: usikker fremtid for turbådene

Foreningen er dannet på baggrund af den udfordring, at bådene risikerer at blive taget ud af drift og ophugget. Mange af deltagerne finder det svært at forestille sig, at to klassiske træbåde fra 1940’erne ikke længere skal sejle, samtidig med at der er stor lokal interesse for at opretholde rutesejladsen.

Foreningens mål er ikke blot at bevare bådene, men også at sikre en genoprettet sejlplan, eksempelvis med to afgange dagligt i weekenderne fra maj til oktober og daglige ture i skoleferien.

Strømma stopper – kommunen ejer bådene

Det nuværende driftsselskab, Strømma, har besluttet ikke at fortsætte sejladsen på Furesøen. Da bådene ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune, er det kommunens beslutning, hvordan de skal anvendes fremover. I dag er det Casper Strunge (K), formand for Kultur- og Fritidsudvalget, der repræsenterer kommunen i Baadfartens bestyrelse, med borgmester Sofia Osmani (K) som suppleant.

Ifølge arbejdsgruppen har andre aktører også vist interesse for at overtage sejladsen, men er stødt på samme udfordringer. Kommunen har oplyst, at bådene ikke er til salg, og at rutefarten allerede er stoppet fra i år, mens chartersejladsen ophører ved udgangen af sæsonen.

Begrundelsen fra kommunens side er, at man ikke ønsker konkurrence til den eksisterende baadfart på Mølleåen og de mindre søer. Med andre ord er det Strømma der i dag har konsessionen på sejladsen, der som privat aktør skal være årsag til at 135 års kulturhistorie forsvinder fra vores område.
Arbejdsgruppen fremhæver, at en genoptagelse af sejladsen på Furesøen kan styrke den samlede baadfart ved at skabe mere aktivitet og tiltrække turister fra bl.a. Farum, Holte og Birkerød.

Kampen fortsætter

Det er arbejdsgruppens vurdering, at hvis sejladsen på Furesøen ikke fortsætter nu, vil det på sigt være meget vanskeligt at genetablere – blandt andet på grund af behovet for nye både og tilladelser.

Derfor arbejder gruppen for at overbevise et flertal i Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse om, at sejladsen bør fortsætte, også selvom det måtte blive med en anden operatør end Strømma.

Arbejdsgruppen vil melde tilbage, så snart der er fundet en dato for den stiftende generalforsamling i Baadfartens Venner.

3 kommentarer

3 reaktioner

  1. Kære alle,

    Der kan måske opstå et indtryk af, at kommunen ikke bakker fuldt op om Baadfarten. Det er ikke tilfældet – der er tværtimod bred opbakning hele vejen rundt.

    At sejladsen på Furesø nu stopper, skyldes alene, at Rudersdal Kommune har valgt at trække sit årlige bidrag. Baadfarten (og ikke Stromma) har derfor besluttet at indstille ruten på Furesø. Det er en naturlig konsekvens, da skatteborgerne i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner (ejere af Baadfarten) ikke kan forventes at finansiere sejladsen alene.

    Det betyder desværre, at de to både, Hjortholm og Furesø, lægges op og på sigt må skrottes, medmindre der kommer en ny bidragsyder. Det er ærgerligt, men uundgåeligt.

    Vi hilser det nye foreningsinitiativ velkommen, men vurderer, at det næppe i sig selv kan sikre driften på Furesø. Stromma fortsætter sejladsen med de øvrige både på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og i Mølleåen.

    Med venlig hilsen
    Casper Strunge
    Formand, Baadfarten

  2. Jeg har boet i rudersdal kommune i 78 år!
    Vi har en meget kunstnerrisk kommune, bare ikke til min horisont! Jeg har aldrig forstået gl Holte gårds udstillinger, og heller ikke besøgt dem! Vi er på et alt for højt nivou, for mig og sikkert mange andre! Bådturene på vejlesø da jeg var barn, ung og ældre var en dejlig oplevelse. Vi kunne få lidt at spise på traktørstedet ved vejlesøvej, efter en dejlig og spændende tur ind i furesøen. Kommunen valgte så for nogle år siden at (spare) sejladsen væk fra vejlesø osv. Den var måske for kommerciel, ligesom Jette Frølich vinterudstilling på Gl Holtegård. Det skal siges at udstillingen trak mange folk til. Hvis alt skal være så F…… fint, så tag ind til kbh. Der er masser af kulturelle tilbud. Jeg har læst at det ikke var de store summer kommunen bidrog til bådfarten!

  3. Hej Casper
    Du skriver: “Der er bred opbakning hele vejen rundt til sejladsen på Furesøen”. Så forstår jeg ikke at kommunen ikke bakker om om de to projekter der er sat i søen for at fortsætte driften på Furesøen, slet ikke når det ene er fuldt finansieret.
    Du skriver: “Du vurderer, at det næppe i sig selv kan sikre driften på Furesø” en vurdering der er taget ud af den blå luft. Ingen af de to projekter er endelig blevet forevist kommunen” men er stort set blevet afvist i døren.
    Dertil kommer at man ikke fra kommunens side har prøvet at genforhandle med de to andre kommuner (Rudersdal og Furesø) men det har begge de to arbejdsgrupper gjort hver for sig med det resultat at foreløbig den ene ønsker at støtte fortsat sejlads.
    Man kan få den tanke at der må ligge noget andet under, når man på den ene side bakker fuldt op om sejladsen og på den anden side ikke ønsker at nogen skal overtage sejladsen.
    Hans-Jørgen Bundgaard
    Redaktør og en af initiativtagerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Relaterede artikler

Af Karen Abell, grafitti vævning . På udstillingen Fibre og..

Med justitsminister Peter Hummelgaard som gæst på rådhuset debatter vi..

Vi har modtaget dette indlæg fra en af vore flittige..