Lidt historie om Baadfarten

Fortalt af skipper på Furesøen, Pelle Ørsted

Baadfarten etableres

Da Fæstningskanalen i 1888 stod færdig, fremkom justitsråd C. F. Garde med planer om at benytte den til transport af kalk. Han var medejer af Farum Kalkværk i Vassingerød, som leverede kalk og grus til de store igangværende byggerier i København. Kalkprodukterne måtte transporteres med hestevogn til Allerød Station, hvorfra de sendtes med jernbanen til København. Garde ønskede en mere direkte transportvej. Hans plan var at udgrave Mølleåen, som løb tæt forbi Kalkværket, og sejle kalket i pramme ad åen ud i Farum Sø, trække prammene på skinner over Fiskebæktangen og fortsætte over Furesøen. I Frederiksdal skulle prammene på ramper fires ned på det lavere vand og derfra sejles videre til Lyngby. Det var planen at lægge spor på Sorgenfrivej, så der kunne laves direkte omlæsning fra pram til godsvogn. Grundet manglende rentabilitet blev projektet aldrig til noget, og der blev i stedet bygget et billigt sidespor til jernbanen i Allerød. Slangerupbanens åbning i 1906 gjorde sidesporet overflødigt, og det blev fjernet igen.

På Mølleåen og Lyngby Sø startede C. F. Garde i 1893 forsøgsvis drift med tre mindre udflugtsbåde for i sommeren 1894 at gå i fuld drift med fast sejlplan. Ingen af bådene var dog velegnede til sejladsen, så i 1895 modtog Baadfarten den nybyggede Sjølund, som specifikt var bygget til formålet. Den havde en lav skorsten, så den kunne gå under broerne, og et tag, der sikrede passagererne imod gnister, sod og røg. Den var åben i siderne og kunne ikke lukkes. Beskyttelse mod vejrlig var dengang ikke højt prioriteret. DSB’s generaldirektør udtalte i 1930 i en anden sammenhæng: ”Det behøver ikke nødvendigvis at være behageligt at rejse” (om den manglende opvarmning af 2. og 3. klasses kupéer om vinteren).

Til sejlads på Furesøen og Farum Sø indkøbtes i 1895 et brugt amfibiefartøj fra Sverige. Det var bygget i 1891 i Kristianstad og blev døbt Svanen. For at komme fra den ene sø til den anden, måtte båden køre de 400 meter på skinner over landtange og landevej. Den vakte straks en vis opsigt, men da væsentlig flere valgte at kikke på end at betale de 25 øre (19 kroner i 2024 priser) for en tur, blev det i maj 1899 opgivet. Skinnevejen blev fjernet i 1902. Svanen fik fjernet sine hjul og forsatte sejladsen mellem Frederiksdal og Fiskebæk som almindelig rutebåd frem til 2. verdenskrig. Den blev herefter solgt og ombygget til bugserbåd i Københavns Sydhavn, men stødte på en mine i 1942 og sank.

Væsentlige begivenheder i Baadfartens tidlige historie

1895: Baadfarten var ved at være etableret og blev gjort til et aktieselskab.

1900: Baadfarten har fået sit foreløbige rutenet med tre ruter:

• Lyngby-Frederiksdal
• Frederiksdal-Fiskebæk
• Fiskebæk-Holte

1914: 1.verdenskrigs stærkt stigende kulpriser tvinger til indskrænkninger i sejladsen. Stemmeværket i Frederiksdal bliver bevogtet af den indkaldte sikringsstyrke, hvilket giver Baadfarten pæn trafik. 

1917 og 1918: Der sejles kun på ruten Lyngby-Frederiksdal og til en forhøjet takst på 50 øre.

1928: Prinsesse Louise blev som første båd ombygget til motordrift. Dampdriftens afvikling påbegyndes.

1929: Baadfarten overtager sejladsen af Bagsværd Sø, og det rutenet, vi kender i dag, er en realitet.

1937: Prins Christian ombygges til motorbåd, og Baadfarten opnåede sin største flåde med tre  dampbåde, 12 motorbåde og ni slæbebåde (pramme til udvidelse af passagerkapaciteten).

1938 eller 1939: Prinsesse Alexandrine ombygges til motorbåd.

1940: Driften ligger stille grundet krigen. Dampbåden Svanen sælges fra, og dampbåden Furesøen ophugges.

1941: Prins Christian og Prinsesse Alexandrine ombyggestil gasgeneratordrift, og der indføres på søndage sejlads på Lyngby-Frederiksdal ruten med 40 minutters drift.

1945: Krigen slutter, men forsyningssituationen er meget vanskelig, og sejladsen går atter i stå.

1946: Brændselssituationen forbedres, og normal drift genoptages. Passagererne strømmer til.

1948: Furesøen, første nye båd efter krigen indsættes på ruten: Frederiksdal-Furesøbad-Holte.

1954: Ny båd Svanen modtages. Den er bygget til sejlads på ruten: Lyngby-Frederiksdal.

1955: Baadfartens nyeste og største båd Hjortholm modtages. Den sejler på Furesøen.

1962: Lyngby-Taarbæk Kommune køber Sophienholm, og Baadfarten får her en populær anløbsbro.

1964: Frederiksdal Kro nedbrænder, og passagertallet på Lyngby-Frederiksdal ruten falder.

1967: Baadfarten stopper grundet svigtende passagertal på sejladsen Lyngby-Frederiksdal ruten.

1968: Hotel Hvide Hus indvies, og Baadfarten genoptager sejladsen på Lyngby-Frederiksdal ruten.

1972: Prins Christian genindvies, og anløbsbroen på Lyngby Hovedgade anlægges.

1976: Hjortholm findes en morgen sunket langs anløbsbroen i Frederiksdal, angiveligt grundet fejl på søventil. Der gik rygter om forsøg på forsikringssvindel.

Baadfarten bliver kommunal

Fra starten af tresserne begyndte det at gå ned ad bakke for Baadfarten. Bilen, sommerhuset og den gryende charterturisme gjorde nærturisme uinteressant, og indtægterne faldt. Driftsudgifterne steg derimod grundet bådenes og broernes tiltagende alder og på grund af de på den tid relativt høje lønstigninger. Nogle af de ældre både blev overflødige og solgtes fra. Slæbebådene (prammene, som dengang blev slæbt efter motor­bådene) brugtes sidste gang i pinsen 1965, og alle ni blev i 1969 ophugget. Baadfarten gav ikke længere overskud, og i 1969 blev den sat til salg for 250.000 kroner.

Fabrikant Ole Fink-Jensen meldte sig som køber af personlig interesse. Med forbedret annoncering og gode tilbud fik han gjort Baadfarten mere kendt og populær. Det blev almindeligt at chartre bådene til festlige begivenheder og til firmaudflugter. Til trods for hans initiativer og hans forretningstalent lykkedes det aldrig at få balance i økonomien, og han valgte derfor ikke at forsætte efter sæsonen 1975. I 1976 købte de seks ”sø kommuner”, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Farum, Værløse, Birkerød og Søllerød, Baadfarten for i alt 300.000 kroner for fremover at drive den sammen. 

Desværre er den politiske interesse for Baadfarten mindsket med tiden. Fra og med sæson 2024 har Furesø Kommune valgt at udtræde af Baadfartsudvalget, som herefter kun består af Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner. Rudersdal kommune har valgt at give et mindre tilskud årligt for besejling af Holte på søn- og helligdage. Det er på tale at reducere flåden for derved at spare forestående vedligeholdelsesopgaver. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi i så rigt et land er så dårlige til at værne om vores historie og kultur. Tænk bare på, hvordan man også ville nedrive de røde porte til Dyrehaven for at spare vedligehold – det blev til alt held stoppet. I forbindelse med bygningen af omfartsvejen overvejede politikerne at lukke fæstningskanalen i Lyngby for at lave vej der – det blev da til alt held heller ikke til noget.

Baadfarten i fremtiden

Hvis Baadfarten også i fremtiden skal kunne tilbyde lokale og turister ture i vores skønne natur, er man nødt til at foretage investeringer, selvfølgelig under skyldig hensyntagen til vores fælles historie.

Mere økonomiske og miljøvenlige både

En af udfordringerne er, at træbåde i søvand kræver meget vedligeholdelse og derfor er meget dyre i drift. På sigt bliver man nødt til at erstatte turbådene Svanen (Frederiksdalsruten) og Dana (Bagsværdruten) med mere moderne glasfiberbåde med træaptering, hvor passagererne kan sidde mere komfortabelt og kan have et bedre udsyn. På den store Furesø vil det være oplagt at indsætte en stor restaurationsbåd med buffet og toiletter. De nye både bør naturligvis være elektriske og gøres handikapvenlige. På de to veteranbåde Prins Christian og Prinsesse Alexandrine kunne man overveje at indlægge en moderne dampmaskine, eventuelt med elektrisk opvarmning af vandet i kedlen..

Synlighed, tilgængelighed og et historisk maritimt miljø.

En anden udfordring er, at Baadfarten er godt gemt af vejen. Der er faktisk mange lokale, som ikke kender til vores eksistens, og vi mister potentielle strøgkunder. Prøv for eksempel at se, hvordan man i Odense til Aafarten har lavet billet hus og café med direkte gågadeadgang.

• I Lyngby kan vi fremme synligheden og tilgængeligheden ved at lave nyt hovedkontor ved hovedgaden – helt tæt på centrum. Området kan samtidigt udvikles til et spændende historisk maritimt miljø ved at frilægge stemmeanlægget, der i dag ligger begravet under Hovedgaden, og genetablere kanalen på begge sider. Den tørre del af kanalen bør, som tidligere vedtaget i byrådet, igen fyldes med vand, og Ligbærerbroen, den flotte smedejernsbro, som forbandt kirke med gravplads, reetableres. Hovedgaden bør naturligvis gøres til gågade.
• Ved Bagsværdvej bør vi have en anløbsbro helt tæt op ad vejen, lavet så forbi kørende tydeligt kan se, at der her er en bådfart, og samtidig give lokale kortere vej at gå. 
• I Farum lovede Brixtofte i sin tid Baadfarten at lave anløbsbro og vendeplads helt op ad Frederiksborgvej. Dette projekt ville kræve, at Mølleåen (Fiskebækken) blev gjort bredere og uddybet.  Desværre blev dette projekt af prismæssige årsager ikke til noget, men en bro så tæt på Farum som muligt vil være ønskelig.

Turistmagneter

Ved Silkeborgsøerne har de ud over den smukke natur to store turistmagneter, som trækker folk til, nemlig Himmelbjerget og Hjejlen. Her i vores søområde har vi kun den smukke natur, hvilket desværre ikke helt er nok. Siden man sidste gang havde pramme på slæb i pinsen 1965, er passagertallet konstant gået ned. Bilismen og charterturismen har fået folk til at fokusere mindre på de nære oplevelser, og der er siden kommet flere og flere tilbud, især rettet mod børn og unge. Jeg tror dog, at den tiltagende klimakrise kan vende udviklingen og igen sætte fokus på indlandsturisme; men vi har brug for en turistmagnet, der kan sætte fokus på områdets herligheder og kulturhistoriske værdier.

Sluse i Frederiksdal

Ved Slusehuset i Næstved ligger en 50 meter lang og 5,5 meter bred sluse bygget af kampesten begravet under jord. Tænk hvis man kunne grave den fri og genopbygge den i Frederiksdal. En sådan sluse vil kunne skabe et helt enestående maritimt miljø uden lige i Danmark. Det vil desuden gøre det muligt at lave direkte gennemgående sejlads fra Lyngby til Farum og Holte. I det nuværende politiske klima er et sådant projekt nok ret utopisk, men man kunne da som et minimum starte med lave en direkte sti langs kanalen mellem den øvre og nedre anløbsbro i Frederiksdal, eventuelt med en underføring af Nybrovej/Frederiksdalvej, for derved at lette omstigning og give de besøgende en spændende gåtur, hvor de kan opleve stemmeværket.

Nye anløbsbroer

Jeg vil foreslå en ny anløbsbro i Sorgenfri, lige der hvor fodgængertunnelen går under jernbane og motorvej. Den tænkes benyttet af turister/besøgende til Frilandsmuseet og til Classic Car House. Fra den nye bro skal de ledes af godt afmærkede stier forbi kroen Lottenborg, som derved vil kunne revitaliseres.

En ny bro i bunden af Lille Kalv kunne også være en mulighed. Den vil få en smuk placering og vil kunne betjene det store bagvedliggende villakvarter samt gæster til Næsseslottet.   

Finansiering 

Rudersdal Kommune og Furesø Kommune bliver nødt til at påtage sig deres del af ansvaret for vores fælles kulturelle arv og igen deltage i finansieringen. Derudover kan der måske søges om fondsmidler til specifikke vedligeholdelsesprojekter. Sidst men ikke mindst kunne det måske være en ide at oprette  foreningen: ”Baadfartens venner” med det formål at øge folks bevidsthed om de gamle veteranbåde og derigennem forhåbentlig påvirke politikkerne til større opbakning.