Lyngby-Taarbæk Kommune træder ud af delecykelordningen ved årets udgang

Efter i godt et år at have været med i et forsøg med delecykler i kommunen har kommunen nu besluttet at stoppe med delecyklerne til nytår.
Det blev besluttet på seneste møde i Teknikudvalget.

Baggrund:
Lyngby-Taarbæk Kommune har siden efteråret 2023 deltaget i et testprojekt om delecykler langs letbanen, sammen med flere andre kommuner. Projektet er indtil nu finansieret af Region Hovedstaden og afsluttes ved udgangen af 2025. Regionen har nu lavet en midtvejsevaluering, og kommunen skal tage stilling til, om den vil finansiere en forlængelse i 2026.

Anbefaling:
Forvaltningen foreslår, at kommunen ikke deltager i delecykelprojektet fra 2026 og trækker sig ud ved årets udgang. Begrundelsen er økonomisk – der er ikke fundet midler til fortsættelse, og omkostningerne vurderes at være for høje i forhold til nytteværdien.

Brug og resultater:

  • I Lyngby-Taarbæk er der gennemført 4.691 ture med delecykler frem til maj 2025.
    Det svarer til at hver cykel i gennemsnit kun har kørt næsten en tur pr måned.
  • Det er flest blandt deltagerkommunerne, men samlet set er brugen stadig relativt lav.
  • Evalueringen viser, at 1/3 af borgerne forventer, at delecykler vil øge brugen af kollektiv trafik – især efter letbanens åbning.
  • 6 ud af 10 mener, at delecykler er en del af en grøn fremtid, men det kræver tilvænning.

Økonomi:

  • Hvis projektet fortsætter, vil det samlede tilskud i 2026 være 2 mio. kr., hvoraf Lyngby-Taarbæk Kommunes andel vil være mellem 212.810 og 266.000 kr. – afhængigt af hvor mange kommuner der deltager.
  • Tilskud pr. cykeltur er beregnet til ca. 56 kr., hvilket er over dobbelt så højt som kommunens dyreste buslinje pr. passager.

Drift og udfordringer:

  • I starten var der problemer med, at cykler blev parkeret udenfor de aftalte hubs. Dette blev dog lidt bedre med tiden, men stadig langt fra godt nok.
  • Kommunen har hidtil haft ca. 380 cykler i drift, men antallet er blevet reduceret undervejs.

Alternative løsninger:

  • Et andet udlejningsfirma Donkey Republic har tilbudt at levere 100 cykler til kommunen i 2026 for 220.000 kr., men dette frarådes af forvaltningen, bl.a. på grund af det lavere antal cykler og usikker effekt. Det er faktisk lige så dyrt som hvis kommunen forsatte som nu, men med meget færre cykler.

Strategi og fremtid:

  • Projektet er en del af kommunens cykel- og bæredygtighedsstrategi, men det vurderes, at fortsættelse ikke er økonomisk forsvarlig.
  • Når kommunen stopper samarbejdet, vil der dog stadig kunne finde cykel-hubs området – især på privat grund (DTU, stationer m.m.).

Læs vore andre artikler her:

Nu kan du hoppe på en el-delecykel i Lyngby-Taarbæk

Hvad er op og ned omkring de grønne elcykler

Richard Sandbæk kommenterer på de nye dele-el cykler

Er der behov for 380 el-cykler i Lyngby-Taarbæk Kommune

Cyklen gratis med letbanen

Skal deleyklerne fortsat være en del

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I Virum-Sorgenfri Avis i efteråret spurgte vi partierne om, hvordan..

Efter en længere pause vender Jonny Hefty & Jøden tilbage..

Allerede i maj måned bad vi de politiske fortælle hvorfor..