Apropos artikel i DGO
Jeg har meget gamle forældre, som siden sidste sommer har haft brug for mere og mere hjælp. Det startede med 20 minutters rengøring hver 14. dag. Det viste sig ret hurtigt, at der ikke blev gjort ordentligt rent – en brun rand rundt om håndvasken på badeværelset og i det hele taget bare ikke rent og besøgene gik meget hurtigt. Vi fik lavet det om så det blev til 40 minutter hver 14. dag. Det blev det ikke bedre af. Vi skiftede til Puk i håb om, at et privat firma ville have bedre fod på. Det har vist sig ikke at være sådan.
Min mor fik brug for hjælp til at få taget sin medicin og vi fik, med stor lettelse, visiteret det til hende. Der skulle komme en, tre gange om dagen og give hende hjertemedicin, smertestillende medicin og i en periode også antibiotika.
I de første 15 dage var der – hold nu fast – ti dage, hvor der var fejl.
Medicin blev sprunget over. Medicin blev taget ud. Medicin blev blandet (Panodil’en lignede meget den ene slags antibiotika). Nogle piller blev efterladt i æsken mens andre givet. Indholdet af dispenseringsæskerne blev checket ved at pillerne blev talt – ikke checket at de var de rigtige piller etc. etc.
Hver eneste gang jeg opdagede det, ringede jeg til hjemmeplejen, som lovede bod og bedring. ”Vi forstår din frustration og skriver en note”. I starten bar vi (min bror og jeg) over med det – indkøringsfejl har vi stor forståelse for. Det hjalp ikke.
Vi begyndte at lave UTH’er (Utilsigtet hændelser) og jeg fik fat i chefen for hjemmeplejen og chefen for afdelingen. Begge beklagede meget og ville tage det op på et afdelingsmøde. De lover at ringe tilbage, men ringer ikke altid, når de lover det…
Det har været meget tidskrævende, stressende og frustrerende at forsøge at holde hjemmeplejen i ørerne. Jeg har hele tiden forsøgt at opføre mig ordentligt og sagt til diverse hjælpere og sygeplejersker, at de ikke skulle tage det personligt, men de seneste tre uger har det været et fuldtidsjob at sørge for at min mor fik sin medicin. Det havde i bakspejlet været lettere at gøre det selv.
Nu er det sådan, at det har været muligt for mig at checke næsten hver dag og derfor har jeg opdaget de mange fejl. Tænker for mig selv – og siger det til chefen for hjemmeplejen, at det umuligt kun kan være hos mine forældre, at der opstår så mange fejl.
Så ser jeg artiklen i Det Grønne Område.
Jeg opfordrer jer med gamle pårørende, til at checke om de rent faktisk får den hjælp, de har fået lovning på, krav på og har betalt til gennem et helt liv.
