På en af de første rigtige sommerdage samledes repræsentanter for Lyngby-Taarbæk Kommune og Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune på den nu nedlagte Assistens Kirkegård i Kongens Lyngby.
Anledningen var genopsætningen af det nyrenoverede gravminde over Dyrehavens berømte skytte Peter Liep. Efter en nænsom restaurering stod den fredede gravsten nu igen dér, hvor den havde stået siden hans død i 1896. Takket være økonomisk støtte fra Historisk-Topografisk Selskab var endnu et vigtigt kulturhistorisk minde blevet bevaret for eftertiden.
Primus motor for projektet, Henning Andersen fra Historisk-Topografisk Selskab siger: ”Det har været en interessant og lærerig proces, men også noget langstrakt. Der eksisterede ikke nogen arbejdsgangsbeskrivelse, så vi måtte prøve os lidt frem. Flere instanser har været involvereret, ikke mindst Lyngby-Taarbæk Kommune som ejer af kirkegården. Samarbejdet med kommunen, herunder med Stadsarkivet, har fungeret fint, og jeg har indtrykket af, at kommunen har været glad for Historisk-Topografisk Selskabs interesse for sagen”.
Men dagen handlede om mere end en gravsten. Den handlede i første række om navnet bag gravstenen, kongelig skytte Peter Liep.
For mange danskere er navnet Peter Liep først og fremmest forbundet med det kendte traktørsted i Dyrehaven. Men Peter Liep var langt mere end navnet på en restaurant. Han var en af de personligheder, som i sidste halvdel af 1800-tallet satte et markant præg på Dyrehaven og blev en levende del af områdets folkelige fortælling.
Peter Liep blev født i 1837 og virkede i mange år som skytte i Dyrehaven. Han var kendt som en dygtig jæger og naturkender, og gennem sin lange tjeneste nedlagde han efter sigende omkring 11.000 stykker hjortevildt. Han kendte skovene, stierne og dyrenes vaner bedre end de fleste og blev en respekteret skikkelse blandt både skovfolk og de mange besøgende.
Samtidig var han langt fra en almindelig embedsmand. Peter Liep var kendt for sit lune, sin fyndighed og sine mange historier. Efterhånden som årene gik, voksede hans ry næsten til legendariske højder. Der blev fortalt utallige anekdoter om den farverige skytte, som med sit skarpe vid og sin jordnære humor kunne få både kongelige og almindelige gæster til at trække på smilebåndet.
Hans kraftige skikkelse blev også en del af fortællingerne. Det blev sagt, at han på et tidspunkt vejede omkring 140 kilo, hvilket gjorde det vanskeligt at komme ubemærket tæt på hjortene. Ifølge overleveringen fandt han derfor på utraditionelle løsninger og forsøgte endda at nærme sig vildtet forklædt i kvindetøj for ikke at virke truende. Om alle historierne er sande, er vanskeligt at afgøre i dag, men de fortæller noget om den folkelige fascination, som omgav ham.
I 1888 flyttede Peter Liep til det daværende Kildehus ved Kirsten Piils Kilde. Her begyndte et nyt kapitel i hans liv. Huset blev snart kendt som Peter Lieps Hus, og stedet udviklede sig til et populært udflugtsmål. Mens hans hustru Ane Liep tog sig af den daglige drift, underholdt Peter Liep gæsterne med fortællinger fra Dyrehaven, jagterne og de mange oplevelser gennem et langt liv i skoven.
En af de mest kendte historier handler om den nat, hvor han pågreb en krybskytte ved Eremitagen. Da manden senere blev ført til jagtjunkeren i Klampenborg, sørgede Peter Liep for, at hans seler blev spændt op og bukserne åbnet, så han ikke kunne flygte. Da selskabet senere blev budt på vin, bemærkede Peter Liep, at der manglede et glas til den tilfangetagne. »Havde han ikke været der, var der jo slet ikke blevet noget gilde i nat,« skal han have sagt. Historien fortæller meget om hans blanding af myndighed, lune og menneskelighed.
Netop disse egenskaber gjorde, at Peter Liep blev husket længe efter sin død. Han blev ikke blot Dyrehavens skytte, men en del af Dyrehavens sjæl.
Derfor var det også mere end en sten, der denne sommerdag blev sat tilbage på sin plads på Assistens Kirkegård. Det var et synligt minde om en mand, hvis liv og fortællinger fortsat er vævet ind i historien om Dyrehaven og Lyngby. Med den restaurerede gravsten kan kommende generationer fortsat standse op og mindes en af egnens mest særprægede og folkekære skikkelser.
Blandt kirkegårdens gamle gravminder står Peter Lieps navn nu igen tydeligt frem – som en hilsen fra fortiden og som et vidnesbyrd om, at lokalhistorien stadig lever.
Gravstenen er flot og nænsomt restaureret af det lokale Raadvad Stenhuggeri.
