Trods en noget omskiftelig vejrudsigt med både regn, hagl og solskin, blev årets Sankt Hans-arrangement ved Sorgenfri Kirke en varm og vellykket oplevelse for de omkring 150 fremmødte gæster.
Aftenen bød på noget for alle sanser. Udenfor var der tændt op i det traditionelle bål, mens der indenfor i kirken blev holdt båltale – en praktisk beslutning taget med vejrguderne in mente. Selvom talen måtte rykkes indendørs, kunne bålet heldigvis nydes udendørs som planlagt.
Deltagerne blev budt på en række lækre forfriskninger. Der var hjemmebag i rigelige mængder, dejlig kaffe, kolde øl og vine – og for dem, der havde lyst til lidt ro og fordybelse, var der også mulighed for at læse en god bog.
Aftenen blev et smukt eksempel på, hvordan fællesskab og god stemning kan blomstre, uanset hvordan vejret arter sig. Med ild i bålet og varme i hjerterne blev det en mindeværdig aften i Sorgenfri Kirke.
Susanne Bisgaard Holdt båltalen, som du kan læse her:
Så blev det endnu engang den 23. juni – Sankt Hans aften
Og hvem er så ham Hans?
Sankt Hans er et gammelt dansk navn for Johannes Døberen som ifølge overleveringen havde fødselsdag den 24. juni, altså seks måneder før Jesus. Det passer så smukt med årets gang: Julen markerer, at lyset vender tilbage – og Sankt Hans, at vi glæder os over årets længste dage og korteste nætter.
Allerede før kristendommen fejrede man midsommer. Bålene flammede mod himlen for at holde onde kræfter væk. I det hele taget var midsommeren for vikingerne særligt hellig, men man skulle være varsom, for både gode og onde kræfter besad en særlig kraft.
I dag er det vigtigste ved Sankt Hans, når vi alle står rundt om bålet, vi styrker fællesskabet, når vi sammen synger Holger Drachmanns kærlighedserklæring til midsommeren, “Vi elsker vort land”.
Det fører mig til det sted vi bor. Kan vi rent faktisk bo noget skønnere sted? Vi har søen og de grønneste omgivelser. Vi har kirken med liv og opbakning. Størstedelen af Sorgenfri blev opført i efterkrigsårene, og planlæggerne lagde rigtig mange kræfter i, at livet i og mellem husene kunne udfolde sig og være af højeste kvalitet.
Vi kan bo i lejligheder, villaer og rækkehuse. Det meste er så smukt vedligeholdt – tænk bare på hvad renoveringen af Sorgenfrivang II, altså højhusene, gjorde for beboerne, ja for hele området. Butikstorvet, der endnu ikke er renoveret, indgår som en del af Sorgenfrivang II og med en arkitektur, der har hentet inspiration i japansk arkitektur og kunst.
Rent faktisk bor vi her i paradis, hvor det ikke burde være nødvendigt at brænde bål for at smide onde kræfter på porten. Kan vi alligevel tale om, at der er noget derude, der truer os i Sorgenfri? Det afhænger af øjnene som ser. For der ER udefrakommende ejendomsspekulanter, ja, endog lokale beboere, og som ønsker at omkalfatre Sorgenfris bymidte.
Der er flere grunde til, at det er en rigtig dårlig ide, da det rammer Sorgenfri på flere forskellige parametre indenfor bæredygtighed.
Rent arkitektonisk er Sorgenfri Torv bæredygtigt. Og det er ikke kun sorgenfriborgere, der er faldet for Torvet. Fagbladet Arkitekten skriver, at Sorgenfri Torv er et eksisterende, velfungerende miljø. Hvorfor vil man rive det ned, når det er så svært at skabe sådan et miljø? I dag kæmper mange arkitekter for at skabe den gode by med liv mellem husene. På Sorgenfri Torv findes det allerede i noget af Danmarks fineste arkitektur.
For nyligt besøgte Signe Wenneberg Greens Boghandel. Hun er ikke mindst kendt for Den Lille Grønne Avis med fokus på bæredygtigt byggeri og nedrivninger. Hendes budskab er meget klart: Transformer i stedet for at rive ned. Mange andre med hende kræver, at vi stopper ligegyldigheden overfor både kulturarvens værdier og bygningernes indlejrede ressourcer. At bevare frem for at rive ned er et ansvar, vi er nødt til at tage på os, ganske enkelt fordi bygningernes materialer allerede er taget ud af naturens ressourcebank, de er tilvirket, de er transporteret og de er anvendt i en bygning. Og når det så drejer sig om bygninger med væsentlig betydning for vores kulturarv, står vi endnu fattigere tilbage på den anden side af nedrivningerne. Det handler om at bevare – os selv. (Byrummonitor, Akademiraadet)
Heldigvis er det sådan, at Lyngby-Taarbæk Kommune har forpligtet sig til, at klimaaftrykket skal formindskes. I øvrigt, stor ros til kommunen for at holde fast i, at bebyggelsesprocenten på Torvet ikke må overstige den nuværende. Politikerne har indset, at et nyt byggeri på størrelse med Hummeltofteparken ikke skal brede sig til det, som er Sorgenfris identitet og mødested, nemlig Sorgenfri Torv.
Rent økonomisk er Torvet bæredygtigt. Det giver overskud, men overskuddet ville selvfølgelig blive i et helt andet omfang, hvis ejerne fik lov til at opføre et højhus. Nogen vil sige: ”Jamen kan butikkerne på Sorgenfri Torv lejes ud?” Selvfølgelig skal Torvet renoveres, men en forbedret standard og den rigtige sammensætning af butikker vil gøre Torvet attraktivt for nye lejere. Der har været interesserede lejere til flere butikker, men de har kun kunnet få korte lejekontrakter. Det gør det naturligvis svært at investere i istandsættelse.
En af mine naboer sagde forleden: ”Jeg bruger Torvet til at hente mine pakker hos cykelsmeden!” Jeg kan godt forstå, hvis unge familier med en travl hverdag har behov for at handle på nettet. Heldigvis er det dog tydeligt, at mange nyder at komme i rigtige forretninger. At trampe i pedalerne på en cykel af Cykelaffären, at holde om keramik fra Gunga Shop, at dufte til de dejlige blomster hos Blomsterpigerne, at sætte tænderne i Vinthers rugbrød. Du kan få ”Fruit of the loom” i Tinas Verden. Og så fin du kan blive, når du bliver klippet hos Vinholt – For slet ikke at tale om alle de smukke bøger med fængslende indhold hos Greens – ja, man kan købe bøger på nettet, men intet er som at mærke bogen i hånden og få gode råd og vælge. Da Irma lukkede, græd vi alle lidt, men heldigvis er vores Brugs næsten blevet til en Irma. Og så har vi til alt held også den Netto, der angiveligt har landets største omsætning. Vi har hele fem steder, hvor vi kan indtage mad og drikke. Sågar game kan vi i Vikings Arena.
Er vejnettet i Sorgenfri bæredygtigt? Sikkert er det, at flere byggerier, der kan rumme mange beboere, vil øge trafikmængden. Allerede i dag klages der over kødannelser. I de planer for byggeri, der sidst blev forelagt, ville man gøre Hummeltoftevej fra kirken mod Skovbrynet til en sivegade. Den ide tror vi ikke på, da der ikke er alternativer for den gennemkørende trafik. Desuden er vejen ambulancevej, og der skal ligeledes fortsat være plads til bustrafik.
I år er det 10 år siden, at vi dannede foreningen VoresSorgenfri, der arbejder for et bæredygtigt Sorgenfri. Vi skrev for nogle år siden bogen ’Sorgenfrivang – et kulturmiljø’. Den fortæller historien om Sorgenfris historie, og hvad der førte til, at bydelen er kommet til at se ud, som den gør. Bogen sælges normalt hos Greens, men den kan erhverves her for kr. 50 – vi signerer gerne. Man kan naturligvis også melde sig ind i VoresSorgenfri. Det koster 50 kr. om året.
Vi elsker Sorgenfri – og nu synes jeg vi skal synge ”Vi elsker vort land”
