Unge giver farve og liv til Kanalvejsparken

Hen over foråret vil Kanalvejsparken bag Lyngby Storcenter få et farverigt løft, når en gruppe engagerede elever fra Lyngby-Taarbæk Ungdomsskoles graffiti-hold går i gang med at forvandle den lange byggevæg til et levende kunstværk.

Byggevæggen skærmer i øjeblikket for arbejdet med det nye Comwell-hotel, som på sigt bliver et stort aktiv for området. Men mens byggeriet står på, får væggen nu et nyt liv – som lærred for unge, lokale talenter, der med kreativitet og fællesskab sætter deres præg på byen.

Initiativet udspringer af Lyngby Storcenters ønske om at bruge den tomme væg til noget sjovt og kreativt. Ved at invitere de unge ind i projektet skabes der ikke bare kunst, men også ejerskab, stolthed og positive fællesskaber.

Center Manager Casper D. von der Ahé udtaler:

“Jeg er virkelig glad for, at vi kan åbne op for noget som det her sammen med ungdomsskolen. Vi vil gerne være en aktiv del af lokalmiljøet, og for mig betyder det noget, at området føles levende, også når jeg selv kommer her med min familie. Det giver liv og en god oplevelse for dem, der går forbi.”

Bag projektet står også underviser Peter Petersen fra ungdomsskolen, som i mange år har arbejdet med graffiti og unge mennesker. Peter udtaler:
“Graffiti handler for mig om at give de unge et sted at udtrykke sig og blive taget seriøst. De lægger virkelig energi i det, og man kan mærke, at de synes, det er fedt – det smitter.”

Lyngby-Taarbæk Ungdomsskoles tilbyder en bred vifte af aktiviteter og fællesskaber for unge i lokalområdet. Arbejdet med væggen vil udvikle sig løbende hen over foråret, og alle er velkomne til at kigge forbi og følge med, når kunsten tager form – lag for lag.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub tog imod Hvidovre IF i..

Foto: Lyngby Boldklub . Lyngby Boldklub har lavet en aftale..

Lyngby Havn står over for en opgradering, som omfatter både..