Valg til skolebestyrelser 2026


I Lov om folkeskolen er det bestemt, at der ved hver skole skal oprettes en skolebestyrelse.

Forældrerepræsentanternes valgperiode er fire år. Dette er dog med undtagelse af
Heldagsskolen og Lindegårdsskolen, hvor der afholdes valg af forældrerepræsentanter for en
toårig periode. I foråret 2026 skal der vælges nye skolebestyrelser ved kommunens skoler.

I Lyngby-Taarbæk Kommune består skolebestyrelserne af syv forældrerepræsentanter, to
medarbejderrepræsentanter samt to elevrepræsentanter. Derudover kan skolebestyrelserne
vælge at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. På enkelte af kommunens skoler er
bestyrelsens sammensætning lidt anderledes, hvilket vil fremgå af den enkelte skoles
hjemmeside.

Valgbestyrelsen på den enkelte skole orienterer forældrene om valget.

Afstemningsperioden til skolebestyrelsesvalget er fastsat til den 20. – 29. maj 2026.
Forældre kan holde sig orienteret om processen på den enkelte skoles hjemmeside.


Valglisten – dvs. fortegnelsen over de valgberettigede forældre – udarbejdes senest tre uger før
valgmødet, hvor skolen fortæller om arbejdet i skolebestyrelsen og opfodrer forældre til at
stille op. Skolen tilrettelægger selv tidspunktet for valgmødet, men det skal dog være afholdt
senest den 24. april 2026.

Kandidatopstilling sker ved henvendelse til skolens leder før valgmødet, på valgmødet eller
inden den af skolen fastsatte frist, dog senest den 8. maj 2026.

Senest tre uger før en eventuel afstemning skal være afsluttet, kan der kandidaterne imellem
aftales en opstillingsrækkefølge med henblik på fredsvalg. Ved et fredsvalg vil der ikke blive
afholdt en afstemning. Er betingelserne for fredsvalg ikke opfyldt, orienterer skolen hjemmene
om afstemningen.

Straks efter afstemningen er afsluttet, opgøres valgresultatet, og herefter underrettes de
valgte forældre samt kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bekendtgør valgresultatet.
Klagefristen udløber senest 10 dage efter valgets endelige opgørelse. Hver skoleleder indkalder
herefter til konstituerende møde. De nyvalgte skolebestyrelser tiltræder den 1. august 2026.

Nærmere regler om valgets gennemførelse, valgret og valgbarhed kan fås på skolens kontor
eller ved henvendelse til Center for Uddannelse og Pædagogik på uddannelsepaedagogik@ltk.dk

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub tog imod Hvidovre IF i..

Foto: Lyngby Boldklub . Lyngby Boldklub har lavet en aftale..

Lyngby Havn står over for en opgradering, som omfatter både..