Verdenskendt kunstner er gået bort – ikonisk værk udstillet på Classic Car House

Foto: Inge Schiødt

David Hockney blev verdenskendt for sine farverige motiver inspireret af Californien, ikke mindst de ikoniske swimmingpool-billeder, der gjorde ham til en af sin generations mest genkendelige kunstnere. Gennem sin lange karriere arbejdede han både med maleri, grafik, fotografi og senere digital kunst, hvor han blandt andet skabte værker på iPad.

Men hvad har David Hockney med Lyngby-Taarbæk at gøre?

Jo, netop nu kan man opleve et af hans mest spektakulære kunstværker på tæt hold på Classic Car House i Kongens Lyngby. Her vises den imponerende udstilling med 12 ikoniske BMW Art Cars, hvor nogle af verdens mest berømte kunstnere har fået lov til at forvandle biler til rullende kunstværker.

Den britiske kunstner David Hockney er død i en alder af 88 år. Med hans bortgang har kunstverdenen mistet en af de mest markante skikkelser inden for moderne kunst og popkunst gennem de seneste seks årtier.

Blandt dem er David Hockneys BMW Art Car fra 1998, som regnes blandt de mest kendte i den berømte samling. Hockney dekorerede bilen med et farverigt og fantasifuldt design, hvor han nærmest blotlagde bilens indre mekanik og gav publikum mulighed for at “se igennem” karrosseriet.

Udstillingen på Classic Car House løber frem til den 21. juni, så der er stadig mulighed for at opleve både Hockneys værk og de øvrige legendariske BMW Art Cars samlet under ét tag.

Det er en sjælden mulighed, da bilerne normalt befinder sig forskellige steder i verden. At alle 12 ikoniske BMW-kunstbiler er samlet på samme sted, hører til de absolutte sjældenheder.

For kunst- og bilinteresserede er udstillingen derfor en oplagt anledning til at opleve et stykke international kunsthistorie – og samtidig mindes en kunstner, der satte et varigt aftryk på kunstverdenen.

David Hockney men han maler sin BMW tilbage i 1998

Læs også:

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Vurderingen på manuskripterne, som var indleveret af en privat samler,..

Der bliver masser af sang, rytmer og god stemning på..

Har du lyst til at gøre en forskel for et..