Fredningsnævnet har givet dispensation for midlertidig benyttelse af marken.
Der har været megen diskussion, både her i avisen, på nettet og andre steder i forbindelse med en dispensation som skulle gives fra fredningsnævnet
Meget kortfatte beskrivels af projektet:
Midlertidig oplagsplads til fjernvarmeprojekt i Frederiksdal
Entreprenørfirmaet M.J. Eriksson har ansøgt om dispensation hos fredningsnævnet til at etablere en midlertidig oplagsplads i Frederiksdal, nærmere bestemt på Hummeltoftevej 187 i Virum. Pladsen skal benyttes i forbindelse med udrulning af fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune – en del af Vestforbrændingens omfattende Varmeplan 2030, som skal forsyne 30.000 boliger med fjernvarme i syv kommuner.
Pladsen skal fungere som lager for materialer under arbejdet i Virum og Sorgenfri, hvor omkring 3.000 kunder forventes tilsluttet fjernvarmenettet. Projektet kræver lokal adgang til oplagsfaciliteter for at minimere transportafstande, sikre effektiv logistik og reducere CO2-udledning.
Selvom arealet er fredet og aktuelt benyttes til økologisk landbrug, vurderer M.J. Eriksson, at placeringen er optimal. Den ligger tæt på motorvejsnettet og større veje, og den isolerede beliggenhed vil minimere gener for naboerne.
Oplagspladsen vil blive skånsomt anlagt, hvor jordlaget bevares, og en beskyttende membran samt et lag knust granit udgør overfladen. Hele området indhegnes med mulighed for afskærmning med grønt klæde for at reducere visuelle gener.
Fredningsnævnets afgørelse
I medfør af § 50, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven meddeler nævnet herved dispensation til
etablering og anvendelse af den ansøgte oplagsplads frem til udgangen af 2028.
Fredningsnævnet finder, at det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, som er at bevare
det smukke herregårdslandskab og sikre borgernes adgang til dette landskab, da ansøgningen
er tidsbegrænset.
Fredningsnævnet har videre lagt vægt på, at oplagspladsen placeres øst for Frederiksdalsvej
og således ikke hindrer udsigten mod Furesøen fra offentligt tilgængelige områder.
Fredningsnævnet har endelig lagt vægt på, at når brugen som oplagsplads ophører, vil arealet
blive bragt tilbage til sit nuværende udseende og sin nuværende anvendelse til landbrugsmæssig drift.
Det er fredningsnævnets vurdering, at det ansøgte ikke indebærer, at der i noget internationalt
naturbeskyttelsesområde sker en forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter som området er udpeget for. Det er endvidere fredningsnævnets vurdering, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til naturbeskyttelsesloven, eller
ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven. Fredningsnævnet har herved lagt
vægt på de oplysninger, som Lyngby-Taarbæk Kommunes fredningstilsyn har meddelt.
Tilladelsen fritager ikke ansøger for at søge tilladelse efter anden lovgivning, hvis dette er påkrævet.
.
Er du utilfreds med beslutning kan du her se hvordan du klager
Klagevejledning
Der kan klages over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber
4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klagen skal ifølge lov om naturbeskyttelse § 87 afgives
via Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening, jf. vejledning på klagenævnets
hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- Adressaten for afgørelsen,
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- offentlige myndigheder,
- en berørt nationalparkfond,
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne
interesser.
Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at den, der
klager indbetaler et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Klagegebyret reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finans-
Side 10 af 10
ministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar
- Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på sin hjemmeside www.naevneneshus.dk.
Gebyret opkræves i forbindelse med klagens oprettelse i Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening. Klagen behandles først, når gebyret er betalt. Vejledning om gebyrbetalingen kan ligeledes findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.
Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller
fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist
for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis
1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller
2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.
Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har
haft et afgørelsesudkast i partshøring.
En tilladelse må i henhold til naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, ikke udnyttes før klagefristen er udløbet, eller behandling af en eventuel klage måtte være afsluttet.
Det følger endvidere af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, jf. § 66, stk. 2, at en tilladelse
bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter, at den er givet.
Du kan læse hele afgørelsen her
