Luftfoto af Virumgaard ca 1989. Det markerede område er den del af skoven der tidligere var en del af planteforsøgsstationens skov og plantage. Foto: Hans-Jørgen Bundgaard
.
Onsdag aften var der indkaldt til borgermøde om planerne for etablering af et geotermisk anlæg i skoven ved Virumgård. Interessen var stor, og de 250 opstillede stole var fyldt til sidste plads. Samtidig blev mødet streamet, så borgere kunne følge med hjemmefra, hvor det undervejs blev oplyst, at op til 111 streamede arrangementet hjemmefra.
Mødet blev indledt af formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, Richard Sandbæk. Herefter fulgte oplæg fra Kasper Wulff, direktør i Teknisk Forvaltning i Lyngby-Taarbæk Kommune, Per Wulff fra Vestforbrænding samt Asbjørn Haustrup fra Innargi.
Richard Sandbæk fastslog at forslaget om nedlæggelse af skoven og boring på dette område havde opbakning fra en enig kommunalbestyrelse.
Under mødet blev projektets overordnede planer gennemgået. For mange af de fremmødte var oplysningerne dog langt hen ad vejen de samme som ved tidligere møder. Det nye punkt siden sidst var den ændrede placering af anlægget – nemlig i skoven midt på Virumgårds Jorde.
Det havde skabt betydelig utilfredshed blandt de fremmødte borgere. Flere argumenter imod placeringen blev fremført, og særligt spørgsmålet om alternative placeringer fyldte meget i debatten. Tidligere havde TDC-grunden på Virumvej 43 været nævnt som den mest oplagte placering, men ifølge oplysninger på mødet ønskede ATP, der ejer grunden, ikke at sælge arealet.
Flere borgere stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor TDC-grunden ikke fortsat blev betragtet som et bedre alternativ. Kritikken gik blandt andet på, at adgangsforholdene dér ville være væsentligt lettere end ved den nuværende placering midt i skoven, hvor en betydelig trafikmængde vil på veje der slet ikke er beregnet til så megen trafik. Flere mente, at påvirkningen af både miljø og naboer ville være mindre ved TDC-grunden. Men som det ser ud lige nu er grunden ikke til salg.
Debatten bølgede frem og tilbage gennem aftenen, mens John Tefke som ordstyrer, forsøgte at fordele taletiden mellem de mange spørgelystne deltagere. Da den officielle del sluttede, fortsatte diskussionerne i mindre grupper mellem borgere og de tilstedeværende eksperter som rundbordsdiskussion.
Der blev rettet kritik mod selve invitationen til mødet. Flere borgere mente, at informationen om arrangementet havde været begrænset.
Flere spørgsmål handlede om, hvilke syv områder kommunen havde undersøgt, inden man endte med skoven som den foretrukne placering. For flere deltagere virkede forklaringerne utilstrækkelige, og der blev udtrykt frustration over, at andre muligheder tilsyneladende hurtigt var blevet fravalgt, med en umiddelbar svag forklaring.
Flere borgere undrede sig over det for mange “Nye navn” at man pludselig benævnte området for Grønningen, og mente på den måde at nedgøre skoven til en grønning frem for en skov.
Der blev kommenteret på anlæggets nærhed til boliger. Under mødet blev der blandt andet henvist til erfaringer fra Aarhus, hvor 10 personer måtte genhuses i forbindelse med boringer, selvom afstanden dér var omkring 140 meter til nærmeste boliger. På Virumgårds Jorde vil afstanden til de nærmeste huse være helt ned til omkring 60 meter, hvilket gav anledning til bekymring blandt de fremmødte, dels om hvormange der evt. skal genhuses og om det overhovedet er muligt med hensyn til de mange ældre medborgere og handicappede.
Der blev også stillet spørgsmål til konsekvenserne for de institutioner, der ligger tæt på området, herunder en behandlingsskole og tre daginstitutioner.
Et andet centralt emne var skovens naturværdi. Flere borgere understregede, at skoven er mere end 40 år gammel og rummer både fredede dyrearter samt gamle plantearter fra tiden, hvor området fungerede som planteforsøgscenter. Skoven blev beskrevet som et vigtigt grønt åndehul for lokalområdet, flittigt brugt af børn, hundeluftere, pensionister og andre borgere.
Et af aftenens sidste indlæg kom fra professor i skovpolitik, Niels Ehlers Koch. Efter mødet sendte han følgende redaktionen nogle kolmmentarer som kan læses nedenfor.
.
.
Kommentar fra professor i skovpolitik Niels Ehlers Kock
”Jeg er som nævnt professor i skovpolitik og har fra 1987-1991 haft ansvaret for forvaltningen af skovloven på landsplan, og herunder udarbejdelsen af skovloven fra 1989, som kontorchef og statsskovrider i den daværende Skov- og Naturstyrelse.
Jeg er med den baggrund 100 % sikker på, at Grønningen/Nøddeskoven er fredskov, hvilket jeg gerne vidner om overfor kommunalbestyrelsen og/eller i en retssag.
Det vil derfor kræve tilladelse at rydde størstedelen af den over 40 år gamle skov og lave boringerne. Tilladelserne vil med meget stor sandsynlighed ikke blive givet, og hvis det mod al forventning skulle ske, vil de kunne ankes først til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og dernæst til Miljø- og Fødevareklagenævnet.”
Ifølge professoren vil projektet derfor kunne møde betydelige juridiske udfordringer, hvis placeringen i skoven fastholdes.
Med de mange kritiske reaktioner gennem hele aftenen pegede flere borgere på, at kommunen og Vestforbrænding bør undersøge alternative løsninger nærmere. Blandt forslagene var igen TDC-grunden eller andre placeringer, hvis ønsket om geotermi i området skal realiseres.
Samtidig stod det klart på mødet, at Vestforbrænding ser geotermi som en nødvendig del af fremtidens energiforsyning. Spørgsmålet er nu, om projektet kan fortsætte på den nuværende placering, eller om modstanden og de juridiske forhold omkring skoven vil tvinge planerne i en anden retning.
Generelt var holdningen hos de fremmødte at Geotermi var en uundværlig og god form for energi, men lige nu er det placeringen der skal ændres.
.
.
.
BILAG
Vedrørende et geotermisk anlæg i fredskov på Virumgårds jorde
- Da arealet er kommunalt ejet og er bevokset med træer, som danner en sluttet skov af højstammede træer, og da det er meget større end ½ hektar og mere end 20 m bredt, så er det fredskov, jf. Skovlovens § 3, stk. 1, nr. 3.
- Ifølge Vejledning om ophævelse af fredskovspligten:
”Det bør altid som det første undersøges, om det ønskede anlæg kan placeres uden for fredskov. Er dette tilfældet bør Miljøstyrelsens lokale enhed give afslag på ansøgningen om ophævelse af fredskovspligten.”
”Store erhvervsøkonomiske interesser gør normalt ikke i sig selv, at der bør gives tilladelse.”
”Ophævelse kan kun ske, hvis det ikke er i konflikt med habitatdirektivets regler, jf. habitatbekendtgørelsen og Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegningen og administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter samt bilag 1 – Notat om afgørelser efter skovloven der vedrører beskyttede områder .”
- Undersøgelser ved Københavns Universitet af skovenes betydning for friluftslivet har vist, at skove tæt ved boligen har særlig stor betydning, navnlig for gangbesværede og børn, og at friluftsliv i skov har stor gavnlig effekt på både den fysiske og psykiske sundhed.
.
.
Dette billede fra 1980 viser det stykke fra den tidligere planteforsøgsstation En del af den gamle skov Markeret med en rød ring. Foto: Hans-Jørgen Bundgaard
